Annonce
Politi og retsvæsen

Retsmøde aflyst: Peter Madsen bliver frivilligt i sin celle

En dommer i Københavns Byret skulle onsdag have taget stilling til, om fængsling i ubådssag skulle forlænges.

Ubådskaptajnen Peter Madsen (billedet) er sigtet for både drab og usømmelig omgang med den svenske journalist Kim Walls lig. Kim Wall døde under en tur den 10. august 2017 i den hjemmebyggede ubåd "UC3 Nautilus". Foto: Deadlinepress.dk/ree media

Den drabssigtede Peter Madsen har endnu engang fravalgt muligheden for at få en dommers vurdering af, om han skal forblive varetægtsfængslet.

Det oplyser hans advokat, Betina Hald Engmark.

- Min klient har givet en frivillig forlængelse i fire uger, skriver forsvareren i en sms til Ritzau.

Planen var egentlig, at en dommer onsdag skulle have vurderet, om der fortsat var grund til at holde den 46-årige ubådsbygger bag tremmer. Men i kraft af Madsens beslutning er retsmødet nu aflyst.

Ubådssagen: Nu kommer psykiaternes dom over Peter Madsen

Der er intet usædvanligt i, at sigtede fra tid til anden frivilligt lader deres varetægtsfængsling forlænge.

Beslutningen er ikke nødvendigvis et udtryk for, at en mistænkt har kapituleret, eller at vedkommende har ændret sit syn på sagen.

Peter Madsen har indtil videre kategorisk afvist politiets påstand om, at han har dræbt den svenske journalist Kim Wall, og at motivet skal være seksuelt.

Omvendt erkender han at have parteret liget og smidt det i vandet.

I Københavns Politi siger specialanklager Jakob Buch-Jepsen, at man inden for ganske kort tid regner med at afgøre, om Madsen skal tiltales.

Madsen-forsvarer håber, at politiet kan komme nærmere dødsårsagen

I den forbindelse ventes det også at komme frem, hvilken sanktion anklagemyndigheden regner med at gå efter.

Et afgørende element i den beslutning bliver efter alt at dømme den mentalundersøgelse, som Madsen har været igennem.

Spørgsmålet er nemlig, om Madsen i tilfælde af dom er egnet til at blive idømt en normal fængselsstraf. En anden mulighed er, at ubådsbyggeren vurderes til at være så farlig, at tidsubestemt forvaring er påkrævet.

To dage efter premieren: Forfatter standser ny serie om ubådssagen efter kritik

Et tredje scenarie er, at Madsen er sindssyg. I så fald er det bedste bud, at han vil blive dømt til behandling på en psykiatrisk afdeling.

Allerede nu har anklagemyndigheden reserveret tid i Københavns Byret til retssagen, som efter planen vil begynde 8. marts 2018. Sidste planlagte retsmøde er 25. april 2018.

/ritzau/
Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Indland
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her