Annonce
Politi og retsvæsen

Herboende iraker overholdt ikke sin meldepligt 1183 gange: Nu har Højesteret afsagt dom

Højesteret slår fast: En herboende iraker skal i fængsel for ikke at have overholdt sin meldepligt.

Der faldt i dag dom i Højesteret i sagen om en iraker, som lever på tålt ophold i Danmark, men i mere end to år ikke har overholdt sin meldepligt.

Den 50-årige iraker, som selv har erkendt sig skyldig i ikke at have overholdt sin meldepligt intet mindre end 1183 gange i perioden marts 2012 til juni 2015, blev sidste år i landsretten idømt 30 dages fængsel, men ankede sagen til øverste instans.

Sagen handler dog om meget mere end en fængselsdom.

Irakeren mener, at den daglige meldepligt, som i perioden skulle finde sted i Center Sandholm i Nordsjælland, er et indgreb mod sin bevægelsesfrihed og ret til et privatliv. Derfor skulle Højesteret også tage stilling til, hvorvidt meldepligten er i strid med den Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, herunder artikel 8 "Ret til respekt for privatliv og familieliv".

Den 50-årige iraker vakte første gang opmærksomhed, da Politiets Efterretningstjeneste i 2008 vurderede, at han havde fungeret som leder for en international jihad-rekrutteringsring med tråde til Marokko, som sendte selvmordsbombere til Irak. En anklage han selv har afvist. Ikke desto mindre fik han inddraget sin opholdstillade og blev udvist af Danmark. Han har siden levet på tålt ophold i Danmark, men har i årevis ikke overholdt sin daglige meldepligt.

Netop det forhold har Højesteret nu taget stilling til, efter landsretten sidste år gav byretten medhold i, at han er pålagt meldepligt, og det ikke strider med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Højesteret, som altså stadfæster landsrettens dom, skriver bl.a.:

‘Udlændingen havde hverken ægtefælle eller børn, og da meldepligten udgjorde et forholdsvis beskedent indgreb i hans bevægelsesfrihed, tiltrådte Højesteret, at konventionens artikel 8 ikke var krænket.’

Rigspolitiet pålagde allerede i februar 2009 den irakiske mand en meldepligt, som betød, at han dagligt skulle forbi Rigspolitiet i Center Sandholm, hvor manden også boede i 2009.

Juridisk konsulent i Amnesty, Claus Juul, henviser til andre sager, hvor en meldepligt i 3 år og 11 måneder som udgangspunkt har været maksimum. Han kritiserer, at Højesteret mangler en begrundelse for, hvorfor man vil opretholde meldepligten for den irakiske mand.

»Manden har overtrådt sin meldepligt over 1000 gange på tre år, uden der er grebet ind. Så det kan ikke være, fordi han er til fare for landets sikkerhed. Og hvis det ikke er fordi, han er farlig, men fordi man skal vide, hvor han er, så han kan sendes hjem med kort varsel, så står der i dommen, at han ikke kan sende tilbage til Irak. Hvad er det så, der gør spørgsmålet om varigheden anderledes i hans sag end de sager, hvor man har sagt 3 år og 11 måneders meldepligt, som udgangspunkt er maksimum. Det ved vi stadig ikke.«

»Hvis man havde håbet dommen kunne gøre en klogere på de generelle retningslinjer for meldepligt eller forståelse for fremtidig retspraksis, så bliver man slemt skuffet,« siger Claus Juul.

Sagen kort:

2001: Den nu 50-årige iraker søger om asyl i Danmark.

2007: Den daværende integrationsminister vurderer, at han er til fare for statens sikkerhed. Det sker efter en indstilling fra justitsministeren.

2008: Han får inddraget sin opholdstilladelse og bliver samtidig udvist med et indrejseforbud gældende for bestandig.

Flygtningenævnet vurderer sidenhen, at han ikke kan tvinges til Irak. Ifølge den i dag 50-årige iraker har han modtaget trusler fra grupper i Irak og kan ikke rejse hjem. Dermed har han udsigt til at leve på tålt ophold resten af sit liv.

Han har dagligt melde-pligt, men af sagen fremgår det, at han ikke er mødt til meldepligt i 2014, 2015 og 2016

2016: Landsretten tog stilling, i hvilket omfang den herboende iraker kunne straffes for overtrædelse af et påbud om daglig meldepligt. Han blev idømt 30 dages fængsel. Det har Højesret nu stadfæstet.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Indland
Annonce
Annonce
Viden
Professor advarer: "Big Data" kan føre til forkerte behandlinger
Mere sundhedsdata har et kæmpe potentiale for behandlinger. Men udviklingen kan paradoksalt nok øge mængden af fejldiagnosticeringer, advarer statistiker. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her