Annonce
Politi og retsvæsen

Vandscootersag har »haft tilfældighedens præg«

En 25-årig mand blev idømt to års fængsel for uagtsomt manddrab i vandscootersag.

Lørdag den 6. maj bragede en vandscooter ind i en udlejningsbåd i Københavns Havn. To amerikanske udvekslingsstuderende, der sad i udlejningsbåden, døde som følge af de skader, de havde fået i ulykken. En 25-årig mand blev idømt to års fængsel for uagtsomt manddrab og syv andre personer blev idømt bøder. Arkivfoto: Ivan Riordan Boll

Under hele retssagen om en vandscooterulykke i Københavns Havn har en 25-årig mand været tydeligt berørt af situationen. Han har været grådkvalt og til tider haft svært ved at forklare sig.

Dette var også tilfældet, da han torsdag blev idømt to års fængsel for uagtsomt manddrab.

Lørdag den 6. maj 2017 sejlede han på en vandscooter, som han få uger forinden havde købt. På turen bragede han ind i en udlejningsbåd med syv unge kvinder. To af kvinderne døde som følge af skader fra ulykken.

Den 25-årige mand har i forvejen tre domme bag sig for vold, særlig farlig vold og senest røveri. Han har 214 dage tilbage af sin straf, som er inkluderet i de to år. Derudover skal han betale en erstatning til de overlevende ofres forsikringsselskab, Europæiske, på 85.000 kr.

Mand på dræbende vandscooter fik to års fængsel

Den dømte tog dybe indåndinger og måtte flere gange tørre øjnene før og efter dommen blev afsagt. Han valgte at tage imod dommen, da han ifølge sin forsvarer Jane Ranum »bare vil have det overstået«.

Venner, familie og mandens kæreste, der under ulykken sad bag på vandscooteren, var mødt op i retten og gav kram til den 25-årige mand i en hurtig afsked efter dommen.

Siden ulykken i maj har den 25-årige været varetægtsfængslet og i de første to måneder har han været indlagt på Vestre Fængsels sygehusafdeling. Ifølge sin forsvarer har det været fordi, han har døjet med tanker om ulykken.

I alt syv mænd og en kvinde har været tiltalt i sagen. Flere af de øvrige tiltalte er også tidligere straffede. De syv andre vandscooterførere er blevet idømt bøder på mellem 3.700 kr. og 11.700 kr. De er blevet frifundet for brud på straffeloven, men blev dømt for brud på søfartsreglerne.

Retten lagde vægt på, at sejladsen var præget af en række tilfældigheder.

»Det har været vores opfattelse, at det har haft tilfældighedens præg, at man besluttede at tage ud den pågældende dag og sejle sammen. Enkelte kendte hinanden, andre gjorde ikke,« sagde dommer Pia Petersen.

Forsvarer om dræbende vandscooter: Et års fængsel er nok

Senioranklager Elisabeth Boserup mente, at den hovedtiltalte burde få fire års fængsel inklusiv den resterende straf han har for tidligere domme. De øvrige tiltalte burde ifølge anklageren blive idømt straffe på seks til otte måneders fængsel for sejlads, der ifølge hende har været »hasarderet« og »livsfarlig«.

Hun oplyser, at Statsadvokaten nu vil se på, om den vil anke dommen. Indtil da fastholdes navneforbuddet i sagen.

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Indland
Annonce
Annonce
Bolig
Danskernes design: Vi eksperimenterer på badeværelset, men køkkenet skal stadig være hvidt
Individualitet, farver og sanselighed er blandt nøgleordene, når blikket kastes på de nye køkkener og badeværelser. Det individuelle præg er centralt, ligesom behovet for at nyde materialer og design fylder. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her