Hundelufter har fundet død mand i vandet ved Fyn
Den 70-årige mand er tidligere blevet efterlyst af politiet.
En 70-årig mand er blevet erklæret død efter at være blevet fundet livløs i vandet ved Kerteminde på Fyn.
Det oplyser Fyns Politi i en pressemeddelelse.
Manden blev fundet af en hundelufter kort før klokken 15 mandag eftermiddag.
De pårørende er blevet underettet.
Den 70-årige mand er blevet identificeret som den samme person, der blev efterlyst af politiet den 30. december efter at være blevet meldt savnet af sine pårørende.
Han blev sidst set i live den 29. december.
Der er ikke umiddelbart noget, der tyder på, at manden har været udsat for en forbrydelse.