Politi og retsvæsen

Efter fem måneder på flugt fra politiet: Nu er eftersøgt mand atter bag tremmer

Den bedrageridømte var udeblevet efter en uledsaget udgang fra fængslet.

Den tidligere deltager i reality-programmet Big Brother Martin Jørgensen er tilbage bag tremmer, efter politiet har ledt efter ham i snart et halvt år.

Det oplyser Fyns Politi i en pressemeddelelse, hvor det takker borgere og medier for deres medvirken til anholdelsen.

Politiet efterlyste den 31-årige mand i juni i år, fordi han var udeblevet fra Renbæk Statsfængsel efter en uledsaget udgang og ikke var vendt tilbage. Han var dengang i færd med at afsone en fængselsdom på to år og var desuden eftersøgt af Fyns Politi for en række bedrageriforhold.

Onsdag blev han anholdt i Storkøbenhavn og indsat til videre afsoning, oplyser politiet.

Ifølge Fyens.dk blev manden, der stammer fra Roskilde, i fjor dømt for flere tilfælde af  bedrageri ved at have solgt billetter over nettet til koncerter og festivaler uden at have nogen biletter til køberne. Han forklarede ifølge mediet under retssagen, at han havde svindlet for at dække en spillegæld og for at finansiere spil på nettet.

Tirsdag oplyste Jørgen Andersen, vicepolitiinspektør ved Fyns Politi, til Ekstra Bladet, at manden flere gange havde lovet at melde sig selv, men ikke havde overholdt aftalerne.

»Det havde jo været noget andet, hvis han havde slået nogen ihjel, for så havde vi jo nok gjort lidt mere ved det. Så det er mest noget, vi bruger lidt energi på, når vi har et ledigt øjeblik,« sagde han til avisen.

Både Ekstrabladet og BT har løbende været i dialog med den dømte, der har forklaret, at han skulle »have styr på de sidste ting«, før han ville overlade sig selv til politiets varetægt igen.

Politiet uddyber torsdag over for Jyllands-Posten, at han blev fundet i forbindelse med eftersøgningen, og ikke fordi han havde meldt sig selv.

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Indland
Annonce
Altid sulten? Disse fødevarer mætter mest
Vil du gerne opnå den bedst mulige mæthed med færrest mulige kalorier, peger en diætist her på den perfekte kostplan for at nå det mål. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her