Politi og retsvæsen

Bilist flygtede fra alvorlig påkørsel af fodgænger

Politi leder efter bilist, som er stukket af fra en ulykke i Roskilde. Bilisten kørte formentlig i en Toyota.

En bilist er fredag aften stukket af fra en alvorlig påkørsel i Roskilde. Ved ulykken blev en mand kørt ned, og han er blevet kørt til hospitalet.

Det oplyser vagtchef René Søe Pedersen fra Midt- og Vestsjællands Politi.

- Klokken 21.27 får vi en anmeldelse om en personpåkørsel i et fodgængerfelt på Søndre Ringvej i Roskilde. Bilen, som har forårsaget personpåkørslen, er flygtet fra stedet, siger han.

Politiet leder derfor efter flugtbilen, der formentlig er en mørkeblå Toyota Aygo fra omkring 2008. Bilens højre sidespejl røg af ved påkørslen og lå derfor tilbage på vejen.

- Vi formoder, at bilen har nogle skrammer og ridser foran - måske mest i højre side, siger vagtchefen.

De pårørende til den påkørte er endnu ikke underrettet, og derfor oplyser politiet ikke nærmere om hans alder og tilstand.

En bilinspektør har undersøgt stedet, og klokken 23 fredag aften har politiet forladt stedet igen.

Intet tyder på, at der skulle være tale om en bevidst påkørsel, oplyser vagtchefen.

/ritzau/
Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu

Kronik: Alle skal føle sig hjemme i den danske folkeskole

Dorte Lange, Næstformand i Danmarks Lærerforening
Det er afgørende for vellykket integration, at vi bliver meget bedre til at inkludere indvandrerbørn i folkeskolen. Det kræver bl.a. et opgør med, hvad det vil sige at være dansk.
Annonce
Annonce
Indland
Annonce
Annonce
Biler
Ærgerlig fejl: Populær opladningshybrid bruger benzinmotoren ved eldrift
I de kolde måneder vil benzinmotoren arbejde, selv om en Kia Niro plug-in hybrid kører på eldrift, fordi den driver varmeapparatet. Importøren arbejder på at løse problemet. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her