Politi og retsvæsen

Landsdommere kalder Støjberg-stramning effektløs

Stramning i reglerne om udvisning af kriminelle udlændinge har været uden reel betydning, siger landsdommere.

Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V): Jeg har ikke nogen grund til at tro, at domstolene har tilsidesat lovgivers ønske om at udvise flere, og jeg konstaterer også, at udtalelserne fra de to retter ikke baserer sig på en egentlig analyse af domspraksis. Foto: Jens Dresling

En stramning i reglerne for udvisning af kriminelle udlændinge har været uden reel betydning, siger landsdommere til Politiken.

Stramningen skulle sikre, at domstolene kun undlod at udvise en kriminel udlænding, hvis det med sikkerhed ville være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.

Det blev udført ved at tilføje ordene "med sikkerhed" til loven.

Før loven blev vedtaget, vurderede strafferetsprofessor fra Københavns Universitet Jørn Vestergaard over for Ritzau, at ændringen var "et politisk signal uden reel juridisk indhold."

Stramningen blev gennemført sidste år, men til Politiken fortæller retspræsident i Vestre Landsret Helle Bertung, at tilføjelsen ikke har ændret noget.

- Det er min personlige opfattelse, at tilføjelsen af "med sikkerhed" ikke ændrer på realiteten, som er, at der efter loven skal ske udvisning, medmindre det strider mod vores internationale forpligtelser, siger hun til Politiken.

Hun understreger, at hun ikke vil signalere, at domstolen ikke ønsker at følge tilkendegivelserne fra Folketinget.

Samme vurdering lyder fra landsdommer og pressekontaktdommer fra Østre Landsret Katja Høegh.

- Realiteten, som også var realiteten, før man indsatte "med sikkerhed", er, at domstolene skal udvise, medmindre det strider imod Danmarks internationale forpligtelser, siger hun til Politiken.

Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) skriver i et svar til Politiken:

- Jeg har ikke nogen grund til at tro, at domstolene har tilsidesat lovgivers ønske om at udvise flere, og jeg konstaterer også, at udtalelserne fra de to retter ikke baserer sig på en egentlig analyse af domspraksis.

- Men regeringen er også af den overbevisning, at der er et rum for at udvise flere, og det er netop baggrunden for, at regeringen nu vil skrive direkte ind i udlændingeloven, hvad det er for nogle typer, vi ønsker udvist.

/ritzau/
Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Debat: Hvor langt kan humane mennesker strække sig?
Harald Kvist, pensionist, Tranbjerg
JP skriver 1/12, at det er uvist, om bandelederen Danny Abdalla kan udvises af Danmark, når han er færdigbehandlet af vores behandlingssystem efter skatteyderbetalt forvaring, når han nu, for tredje gang, er udvist af landet efter en uafbrudt dybt kriminel karriere uden tegn på lyst til soning.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Indland
Annonce
Altid sulten? Disse fødevarer mætter mest
Vil du gerne opnå den bedst mulige mæthed med færrest mulige kalorier, peger en diætist her på den perfekte kostplan for at nå det mål. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her