København

Venstres Martin Geertsen: "Det er helt vildt, at København tilsyneladende svømmer i så store mængder penge"

Københavns Kommune bør holde sig børnepasning og ældrepleje i stedet for at slå sig på cykler.

Københavns Kommune lapper og reparerer borgernes cykler gratis ved 70 cykelservice-events i nybyggerkvartererne. Foto: Carsten Bundgaard

Venstres medlem af Folketingets Kommunaludvalg, Martin Geertsen, vil nu have den kommende økonomi- og indenrigsminister ind i sagen om de såkaldte cykelservice-events, som Københavns Kommune i disse måneder gennemfører.

"Vi skal have ministeriet til at teste, hvor langt en kommune kan gå i mere eller mindre fantasifulde projekter. Vi kan ikke acceptere, at en kommune agerer på en måde, der, langt uden for de kommunale kerneopgaver, risikerer at koste private cykelværksteder omsætning," siger han.

Geertsen vil have en redegørelse for, om kommunen holder sig inden for kommunalfuldmagten, og om den handler konkurrenceforvridende.

Jyllands-Posten kunne mandag berette, hvordan man på op til 70 forskellige adresser i København kvit og frit kan få repareret sin cykel af cykelsmede, som kommunen sender ud.

Det samlede projekt koster 1,2 mio. kr, hvoraf 950.000 går til kommunikationsbureauet Rostra og kun små 250.000 kr. ender hos et cykelsmedefirma.

"Det er jo faktisk helt vildt, at Københavns Kommune tilsyneladende svømmer i så store mængder af penge, at man har råd til reparere folks cykler. Uanset hvor bekvemt det måtte synes for den enkelte, så vidner denne slags øvelser om en mangel på respekt for skatteborgernes penge," mener Martin Geertsen.

Ifølge politikere bør kommunen i stedet koncentrere sig om kerneopgaver som børnepasning, ældrepleje og vedligeholdelse af veje.

København får losseplads med café

De mange cykelservice-events indgår i strategien ”Alle ture tæller”, der skal få københavnerne til at tage cyklen og ikke bilen på korte ture under 5 km.

Teknik- og miljøborgmester Morten Kabell fra Enhedslisten mener, at projektet giver god mening.

"Argumentet er, om end ganske simpelt: Det virker. Og det er en kommunal opgave at prøve at sikre, at vi understøtter vores trafikpolitik og får flere over på cyklen," siger han til Jyllands-Posten og tilføjer, at mange cykelejere aldrig bruger deres cykel, fordi de ikke har fået den ordnet hos cykelsmeden.

Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Om temaet

Journalisterne bag serien: Hanne Fall Nielsen og Mads Bonde Broberg


Økonomien har det strålende i København, og der bruges penge på ting, som mange andre kommuner ikke har råd til. Jyllands-Posten har set nærmere på hovedstaden med den bugnende kasse.

Annonce
Redaktionen anbefaler
Annonce
TV
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her