Rockernes advokat: Kommunens nej savet midt over

"Kæmpenederlag" for Københavns Kommune, siger advokat efter ok til rocker-klubhus i Vanløse.

Artiklens øverste billede
Bag de røde mursten og byggepladsen i forhaven gemmer sig en Bandidos-rockerborg.

Københavns Kommune var helt galt afmarcheret, da den forbød rockergruppen Bandidos at bruge en ejendom på Tudskærvej i Vanløse.

Det siger advokat Michael Juul Eriksen efter at Natur- og Miljøklagennævnet i dag har fejet klubhus-forbuddet af bordet.

"Afgørelsen er et kæmpenederlag for Københavns Kommune," siger Michael Juul Eriksen, som har ført klagesagen for ejeren af huset i Vanløse.

"Nævnet er enstemmigt i sin afgørelse; to af nævnets ni medlemmer er højesteretsdommere, og afgørelsen er formuleret meget skarpt juridisk", siger advokaten.

Lejerne ikke hørt

Forsvarsadvokat Michael Juul Eriksen.

Natur- og Miljøklagenævnet peger på, at kommunen i sit påbud ikke har anført, hvorfor indretningen og brugen af boligen skulle være i strid med servitutten.

"Det er ikke beskrevet i klagen, hvilke aktiviteter, der skulle have fundet sted, og det er en væsentlig mangel," siger advokaten.

Desuden har kommunen ikke i den høring, som er foregået i forbindelse med påbud, inddraget lejeren af huset. Kun det selskab, der står som ejer af huset - repræsenteret af Michael Juul Eriksen, er blevet hørt.

For få oplysninger

Nævnet lægger i øvrigt vægt på, at der ikke foreligger oplysninger om, at brugen af huset skulle være unødigt generende for omgivelserne.

"Det er en lang række forhold, som siger, at hverken en kommunen, planlovgivningen eller servitutter skal regulere, hvor mange mennesker der befinder sig på en ejendom," siger Michael Juul Eriksen.

Han siger, at det med afgørelsen samtidig er fastslået, at hvis der foregår aktiviteter på en ejendom, som er i strid med straffeloven, er det de relevante myndigheder, der i forening med politiet skal gribe ind.

Politikere tæt på forvaltning?

Rocker-advokaten kalder afgørelsen "et kæmpenederlag for Københavns Kommune - "især hvis man ser tilbage på de bombastiske udtalelser, der i sin tid kom, om at klubhuset var helt klart i strid med servitutten."

Men det var jo to københavnske politikere - og ikke Københavns Kommune, der sagde det?

"Det var hele tiden været min opfattelse, at der ikke har været den helt store adskillelse mellem hvad man vil politisk og så denne afgørelse. Når vi skrev til forvaltningen, var politikerne 10 minutter senere og ude og kommentere det," siger Michael Juul Eriksen, som kalder den første afgørelse "helt urimelig".

"Næste gang er der måske nogen, der ikke kan lide kommunister, stærkt religiøse mennesker eller måske Scientology," siger advokaten.

Tror ikke at kommunen anker

Afgørelsen fra Natur- og Klagenævnet kan ankes til domstolene af begge parter inden for seks måneder. Men Michael Juul Eriksen har ikke fantasi til at forestille sig, at kommunen anker.

"Jeg tror ikke, at de (kommunen, red.) tør indbringe denne afgørelse og så skulle overbevise Københavns Byret om,  at to højesteretsdommere har taget fejl i denne meget lange og grundige afgørelse."

Nævnsformand: Juridiske mangler

Natur- og Miljøklagenævnets formand Pernille Christensen siger i forbindelse med afgørelsen, at nævnet ikke har taget stilling til, om det er en god idé med et rockerklubhus i et villakvarter.

"Nævnet har vurderet servitutten og Københavns Kommunes afgørelse. Afgørelsen er ugyldig på grund af juridiske mangler, især fordi kommunen ikke har beskrevet, hvilke aktiviteter der ændrer ejendommens karakter som bolig. Det er nu op til Københavns Kommune, om kommunen vil behandle sagen igen efter nævnets afgørelse."

LINK: Læs hele afgørelsen fra Natur- og Klagenævnet

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.