Annonce
København

Luftforureningen stiger i København

Trods politiske løfter om at mindske luftforureningen stiger forurening med skadelige gasser i København.

Arkivfoto: Miriam Dalsgaard/Polfoto

Danmark kommer ikke til at leve op til løfterne om at komme under grænserne for den sundhedsskadelige gas NO2 (kvælstofdioxid) for samtlige gadestrækninger i 2015.

Det viser nye tal fra Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE), der onsdag fremlægges på en konference på Christiansborg arrangeret af Det Økologiske Råd, skriver Politiken.

Steget med 15-20 pct.

Faktisk er forureningen med kvælstofdioxid steget på nogle gadestrækninger. For eksempel er forureningen steget med 15-20 procent på H.C. Andersens Boulevard i København.

Det er nu medvirkende til, at borgergruppen Red Søerne indklager staten for Folketingets Ombudsmand.

- De skrappe miljøzoner med begrænsning af ældre, forurenende person- og varebiler i Berlin og andre tyske byer viser, at det kan lade sig gøre at få luftforureningen nedbragt markant, siger formanden for Red Søerne, Søren Thorborg, til Politiken.

- Danmark har forsømt at indføre tilsvarende regler for at beskytte folkesundheden. Derfor klager vi, tilføjer han.

300 dør tidligere

Borgergruppen fremhæver, at skadelige partikler og gasser fra trafikken betyder, at der ifølge Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet hvert år dør omkring 300 borgere tidligere end ellers.

Forureningen er især skadelig for folk med astma og andre luftvejsproblemer, men øger også risikoen for blandt andet kræft, hjertesygdomme og indlæringsproblemer hos børn.

Red Søerne ville have klaget allerede for et år siden, men så lovede miljøminister Ida Auken (SF), at hun ville etablere skrappe Ren Luft-zoner kort efter nytår.

Det skete ikke, og nu er Ren Luft-zonerne endnu en gang blevet udsat og er ikke med i regeringens lovkatalog for efteråret.

Ifølge Ida Auken er det for vanskeligt at finde nogle effektive virkemidler, der ikke generer borgere og erhvervsliv alt for meget.

/ritzau/

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Lej en handicappet
Frantz Christophersen er dværg og direktør for et bookingbureau, der har specialiseret sig i at udleje handicappede statister.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Indland
Annonce
Annonce
Biler
Ejerne tjekker bilen bedre før syn
Regler, som betyder, at bilen bliver sendt til omsyn ved selv små fejl, har fået flere bilejere til at tjekke deres køretøj, lyder foreløbige meldinger fra Applus og FDM. Færdselsstyrelsen afventer flere erfaringer. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her