Plasticbryster og puritanere

Globaliseringen ændrer vore vaner. Vi er på vej fra plasticbryster, tatoveringer og bare maver til nypuritanisme, hævder to forskere.

Er det i orden at blafre sine bare balder eller bryster på offentlige steder, bare fordi det er varmt, og bare fordi man må?

Er det i orden at vise bar mave under stumpetrøjen og tatovering på den lave del af lænden, bare fordi det er mode?

Er det i orden at købe sig til skønhed med kunstig forlængelse af håret, plastikopererede bryster og læber, bare fordi man har muligheden for at rette på naturens små fejltrin?

På Amager har skole, socialforvaltning og politi i SSP-samarbejde sendt instrukser om korrekt påklædning på stranden til teenagere og deres forældre.

I Skagen inviterer restauratørparret på Copa Cabana de kvindelige gæster til at vise barmen mod til gengæld at få gratis drinks.

Her i den varme sommer har man set bizarre udslag af kropskultur, lige fra den tildækkede indvandrerkvinde til den unge pige, der stående midt i en kø viser sin bare mås i g-streng. De er i hver sin ende af skalaen, der i disse år bliver længere og længere.

Færre bare bryster

Karen Sjørup, leder af Center for Ligestillingsforskning på Roskilde Universitetscenter, siger:

»Pudsigt nok, så synes der at være færre topløse på vore strande i år. På Roskilde Festivalen f.eks. smider man både det ene og det andet. Min forklaring på det er, at det er en tradition, der stammer fra de gamle festivaler, rockfestivaler og ølejre og hele den flipperkultur, som udsprang i 70'erne, hvor det blev betragtet som en manifestation af personlig frihed, at man smed over- eller underdele eller hvad som helst. Det er ikke det samme på stranden, hvor man udstiller sig til begloelse og beskuelse; på den måde bliver man mere objektgjort. Derfor får afklædthed en statementkarakter, ligesom da man brændte bh'er af på Strøget i 70'erne.

I forhold til afklædthed er der en form for nypuritanisme på vej, som jeg tror handler om, at vi er blevet et mere globaliseret samfund. Man ser ikke mere det samme statement i at flashe sin krop, for der kommer andre grupper i samfundet, der ser på afklædthed på en anden måde, som mange synes er ubehagelig. Jeg tror, at det påvirker unge pigers påklædning på stranden, at der er mange drenge af anden etnisk baggrund end dansk, der ser på dem på en måde, som pigerne ikke synes er rar.«

Globaliseringens præg

Det kan altså være globaliseringen, andre kulturers skikke, der præger vores adfærd og dæmper vores trang til at vise alt for meget bar hud frem.

Kirsten Poulsen, direktør i trendforskningsfirmaet FirstMove, har også bemærket tendensen.

»Der er gang i en modreaktion på de foregående års tendens til at vise det hele frem,« siger hun.

»Jeg er modstander af at segmentere på alder, men mit bedste bud er, at dem fra 20 år og op til 26 år er en snerpet generation. Den har tendens til tidligt at finde den eneste ene og gifte sig tidligt, indrette sig rimelig traditionelt og har et mønster med parvenner og parmiddage.

Men vi har i dag også en polarisering. Vi har dem, der virkelig dyrker kroppen, hvor kroppen er slank og sund, og den er måske forbedret med lidt plastic her og der, og de viser sig gerne frem på stranden. Den anden gruppe, der for at være helt ærlig er overvægtig eller måske ligefrem tyk, pakker kroppen ind.

Lige bortset fra mange overvægtige teenagere, der hæmningsløst viser dellerne frem. De går stadig i stramme, lavtaljede cowboybukser, hvor det vælter ud til alle sider, for deres selvbillede er generelt meget misvisende i forhold omgivelsernes opfattelse.«

Mode bliver lavstatus

På den måde følger vores adfærd også mønstret for modediller. Først er moden for de få og smarte, så er den pludselig for alle. Og så må der noget nyt til.

Som f.eks. en pikant tatovering på et pikant sted. Den sender nogle bestemte signaler, og når alle unge kvinder vil sende de signaler, er en tatovering ikke kun for søfolk og fulde polterabenddeltagere.

»Men lige pludselig har alt for mange fået en tatovering, og fra at være smart og trendy signalerer tatoveringen nu lavstatus,« siger Kirsten Poulsen.

»Lavtaljede bukser, g-strengstrusser og en tatovering hen over den lave del af lænden får pludselig øgenavne som Connie-tatovering, Amager- eller Brøndby-nummerplade og røvgevir. Sådan går det tit, når en modedille går over gevind. Det sker der ikke så meget ved, hvis modedillen er en bestemt taske, som alle må have. Det kan man betale sig fra. Men hedder dillen tatoveringer, plastikopererede bryster og andet, så får det nogle konsekvenser, som man måske ikke har tænkt på, da man fulgte moden. Her kommer der en modreaktion. Vi vil fokusere på den naturlige krop, og vi vil fokusere på varige værdier.«

Tiden er dyrebar

Kirsten Poulsen ser også en tendens til fordybelse og fokus på andre værdier end forbrugets. Vi kommer til at værdisætte tid meget mere, end vi hidtil har gjort.

»Der vil komme en tendens til at vende sig fra det ydre til det mere meditative. Ikke kun som modemeditation, men mere langsigtet. Man får behov for at finde ud af, hvem man er, hvorfor man er her, og hvad man vil opnå. Man har overforbrugt i så mange år, at man ikke gider mere. Der er trods alt grænser. Derfor vil man søge en form for selvransagelse og fordybelse. Der kommer en higen efter kvalitetstid, som modreaktion på, at vi har 47 milliarder aftaler hver dag, og 3.000 netværk, som vi ikke har tid til at dyrke ordentligt alligevel. Det skal være tilladt ikke at lave noget. Det skal være tilladt at sige nej til aftaler i weekenden. En fuld aftalebog og planlægningskalender vil ikke mere være et statussymbol. Det vil tid og ansvarlighed derimod blive. Og ansvarligheden gøres personlig. Det er ikke nok at købe sig til god samvittighed med et plasticarmbånd. Den personlige ansvarlighed gælder også vor bevidsthed om, hvad vi fylder os med. Sammenfattet er kvalitet det, vi kommer til at søge. I alle aspekter af vort liv,« mener Kirsten Poulsen, for vi er midt i en opbrudstid, hvor forandringer kommer, fordi de er nødvendige.

Nye standarder

Det mener Karen Sjørup også.

»Tidligere har vi hyldet en dansk og demokratisk tradition i den danske folkeskole. Den tradition er ikke den eneste rigtige længere. Vi er opdraget med at kunne alle de gamle danske sange og havde visse lutheranske forestillinger om, hvordan samfundet hang sammen. Det kan vi ikke længere. Der skal nogle nye standarder til, der skal findes som personlige standarder og personligt ansvar.

Vi finder det jo i USA i dag. Der har man ikke en stat, der overtager ansvaret for det hele. Samtidig har man meget stærke reguleringer f.eks. mod diskrimination på arbejdspladserne og den slags ting, som vi slet ikke er opmærksomme på. Vi mener jo, at seksuel chikane på arbejdspladsen er sådan noget, man ikke taler om, men sladrer om. Man ved, at det foregår, men bringe det op og stille folk til regnskab for det gør vi stort set aldrig. Det er lidt uhøfligt, synes vi. I USA er der meget, meget skarpe regler for den slags, det er der også i Sverige og i Frankrig, men i Danmark har vi en forestilling om, at vi er sørget for gennem staten, og at vi derfor ikke har et personligt ansvar. Men det bliver vi nødt til at påtage os.

Vi lever i et globaliseret samfund, som gør, at vi er nødt til at have et helt andet blik for humanisme, og hvad det er at leve sammen så mange forskellige mennesker. Det skaber en ny form for social ansvarlighed, som nogle gange kan virke puritansk, men jeg tror, at den er nødvendig, og det er den, der kommer. Vi bliver nødt til at tage et socialt ansvar på os .«

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.