Affald i Mjølnerparken bremser integration

Bjerge af skrald i Mjølnerparken truer med at udvikle området til slum, advarer formanden for beboerforeningen. Flere frygter, at det vil gå ud over integrationen.

Beboerne i Mjølnerparken er så dårlige til at ramme skraldespanden, at området nu flyder med mere skrald end nogen sinde før. Det tiltrækker rotter og forringer på længere sigt områdets muligheder for at blive godt integreret med resten af København.

Det mener formand for Mjølnerparkens Beboerforening Mohammed Aslam.

»Lige nu flyder her med skrald alle vegne. Jeg er flov over at vise det frem for mine gæster, og det skaber en opgivende stemning. Sådan har jeg ikke haft det før.«

Afslappet holdning

Han mener, at ansvaret for skraldet skal placeres hos både beboere og det ansvarlige boligselskab bag Mjølnerparken, Lejerbo.

»Vores unge har en alt for afslappet holdning til det papir og skrald, de smider væk. De regner bare med, at der kommer nogen og rydder det op igen. Men Lejerbo har også forsømt deres pligt til at rydde op,« siger han.

De enorme mængder skrald kan betyde alvorlige problemer for arbejdet med at integrere områdets beboere med resten af København, frygter Mohammed Aslam.

»Vi kommer til at mangle de ressourcestærke borgere. Når jeg hen over sommeren har vist potentielle tilflyttere rundt, ser de undrende på alt affaldet. Så siger de, at her vil de ikke bo. Hvis den udvikling fortsætter, så bliver det til et slumområde,« siger beboerformanden.

Hos Lejerbo, der har ansvaret for at drive og administrere Mjølnerparken, mener forretningsfører Steffen Boel Jørgensen også, at området har et alvorligt problem.

»Det er en helt uoverskuelig opgave at gøre rent i området lige nu,« siger han og tilføjer, at selskabets gårdmænd ofte bliver chikaneret af beboerne, når de gør rent.

Det får Steffen Boel Jørgensen til at overveje at kaste håndklædet i ringen og trække selskabet ud af Mjølnerparken.

»Hvis jeg havde 10 energipiller i posen for et år siden, så har jeg måske kun én tilbage nu,« siger han og efterlyser en mere effektiv indsats fra kommunens side, som han kalder ukoordineret.

Mjølnerparken huser 2.500 beboere, hvoraf næsten halvdelen er børn.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.