Luk ikke smøgen!
Havde en dejlig aften for ikke så længe siden i Tivolis Vise Vers Hus, hvor Lis og Per underholdt, sidst hvor jeg havde været i Glassalen og set Søren Østergaards optræden.
Landede som sædvanligt, når jeg er i Tivoli, oppe i Vise Vers Huset, for at se og høre gode viser og sange, optræden af forskellige arter inden for dansk folkemusik, visesang, kabaret, revy samt og jazz/pop. Tivoli ville ikke være Tivoli uden Vise Vers Huset i smøgen! Så hører
man, at en hvis herre ved navn hr. Lars Liebst mener, at dette sted kan undværes, og det er sidste sæson, det kører. Thi smøgen forsvinder, og der skal være restaurant og spillesteder i
stedet, så man også kan komme direkte ind fra Bernstorffsgade. Kan dette være korrekt, hr. Liebst? Og hvorfor? Det ene øjeblik
kæmpehotel i Haven, kæmperutsjebaner og et Himmelskib som Tivolis vartegn og ikke den hygge, som turisterne søger, hvor tror De så Tivoli ender? I kæmper på barrikaderne for Christiania, hvorfor ikke gøre det samme for det sidste folkelige sted i Tivoli, før Haven dør? Jeg tror også, at beboerne omkring Tivoli foretrækker Vise Vers Huset frem for larmende forlystelser!