Ingen spor i voldtægtssager

Politiet er på bar bund i weekendens anmeldelser om fuldbyrdede voldtægter i Indre By og på Amager.

Trods betydelig medieomtale har ingen henvendt sig med oplysninger om en forbrydelse mod en 21-årig grønlandsk kvinde, der blev voldtaget søndag morgen mellem kl. 04 og 05 efter en tur i byen.

»Selv om hun efter eget udsagn har råbt om hjælp og var tydeligt opbragt, da hun henvendte sig til politiet, har vi ikke modtaget en eneste henvendelse. Vi har ingen vidner, intet præcist signalement af gerningsmanden og ingen sikker formodning om gerningsstedet,« siger vicekriminalkommissær Per Mejrup fra Københavns Politi.

Den grønlandske kvinde bor ikke normalt i Danmark, men var på besøg hos sine herboende forældre.

Kvinden har oplyst, at hun blev voldtaget af en cirka 20-årig lyshåret mand, mens hans tre kammerater så på.

Grov og ydmygende

Hun er ikke sikker på, hvor forbrydelsen skete.

Efter hendes oplysninger formoder politiet, at gerningsstedet er et sted i nærheden af Gråbrødre Torv.

Indtil da havde kvinden festet på Café Rex i Pilestræde, der lukkede kl. 04. Voldtægten foregik på vej herfra til Hovedbanegården, hvor kvinden følte sig forfulgt af fire mænd.

Københavns Politi betegner voldtægten som ydmygende og grov.

Politiet leder bl.a. efter en kvinde ved navn Anna eller Anja, som lånte ofret sin mobiltelefon, så hun kunne ringe hjem.

Voldtægtsmanden var muligvis iklædt hvide shorts til under knæene, mørk T-shirt og hvide kondisko.

»Selv om vi ikke har hverken vidner eller andet materiale, der beviser kvindens historie, går vi naturligvis ud fra, at det er foregået, som hun siger,« siger kriminalkommissær Per Mejrup.

I samme tidsrum natten til søndag blev en 31-årig kvinde voldtaget i en varevogn ved området kaldet Promenaden på Amager Strandpark.

I den forbindelse efterlyser kriminalpolitiet på Amager en sportstrænet, skaldet mand i en sort kassevogn.

Mødtes på pub

Den 31-årige kvinde havde mødt manden på den irske pub Rosie McGee. Sidst på natten havde han tilbudt at køre hende hjem.

»De havde været sammen og hygget sig på værtshuset. På vejen hjem gik manden imidlertid langt videre, end kvinden havde forestillet sig. Han trækker hende om bag i vognen og gennemfører sit forehavende,« siger vicekriminalinspektør Jørn Evendorf.

Efter voldtægten blev kvinden smidt ud af bilen, hvorefter manden kørte. Heller ikke i denne sag har politiet meget at gå efter.

»Det er klart, at vores næste skridt nu bliver at studere de muligheder for oplysninger fra overvågningskameraer, der findes. Der er en del at gå efter,« forklarer Jørn Evendorf.

Skulle nogen have bemærket noget, som kan have forbindelse med de to voldtægtssager, kan Københavns Politi kontaktes på tlf. 33 30 14 48.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.