Hvor er hvalen?

Det var efter al sandsynlighed verdens næststørste hval, finhvalen, der lørdag blev spottet flere gang i Køge Bugt. Men nu er kæmpen tilsyneladende forsvundet.

Den kan blive op til 25 meter lang og veje op mod 80 ton. Finhvalen. For det er højst sandsynligt en sådan hval, der fredag og lørdag blev spottet af lystsejlere omkring Køge Bugt. Og selv om der var tale om en mindre artsfælle på mellem otte og ti meter, er det alligevel lidt mystisk. For siden lørdag har ingen set hvalen.

»Det undrer mig. For der må jo være mange, der har været på stranden søndag, alligevel har vi ingenting fået på den siden lørdag,« fortæller Ragnhild Skov, der er biolog på Fiskeri- og Søfartsmuseet.

Ragnhild Skov har ansvaret for vagttelefonen, hvor danskere kan ringe ind med observationer af hvaler og sæler, som de har spottet i dansk farvand. En mulighed som flere danskere benyttede sig af uafhængigt af hinanden fredag og lørdag, hvor hvalen blev set flere gange i Køge Bugt af både lystsejlere og badende.

»Nu er den væk«

»Nu har det jo været i medierne, så vi håber, at der er nogen, der har set den, som nu melder sig. For det er mærkeligt, at den nu bare er væk. Særligt fordi vi ikke ved, hvor den er blevet af. Vi ved ikke, om den er svømmet sydpå eller nordpå. Vi aner det simpelt hen ikke,« fortæller Ragnhild Skov, der kan fortælle, at den senest blev observeret lørdag kl. 17.30.

Om det er en finhval, der er tale om, er dog stadig ikke helt sikkert.

»Jeg har en stærk formodning om, at det er en finhval, men jeg kan ikke sige det 100 pct. Men ud fra størrelsen og det foto, som vi har fået tilsendt, så tyder meget på, at det er en finhval.«

Hvorfor hvalen, der normalt lever i Atlantens åbne hav, har bevæget sig ud i den lave Køge Bugt, er ifølge Ragnhild Skov ikke til at sige.

»Havde det været en kaskelothval, så var den nærmest strandet med det samme. Finhvaler har dog en tendens til, godt at kunne finde ud igen,« siger Ragnhild Skov, og fortsætter:

»Derfor kan det være, at hvalen har fundet tilbage til det åbne hav.«

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.