Rødderne fra Mjølnerparken kan selv

En gruppe unge indvandrere på Ydre Nørrebro har selv taget ansvar for at komme væk fra kriminalitet og rodløshed. Sammen med boligforeningen har de etableret en klub, hvor betjente fra Station Bellahøj er ansat til at lave aktiviteter sammen med dem.

To af politiets hvide minibusser ruller ind på parkeringspladsen bag Nørrebrohallen, hvor en gruppe lokale unge tager imod. Størstedelen af dem er af anden etnisk oprindelse end dansk, og selv om tonen mellem dem er rå, og stemmelejet et par decibel over normalt, så stråler forventningerne ved synet af de to minibusser alligevel ud af dem.

De unge har alle det til fælles, at de bor i Mjølnerparken på Nørrebro. En bebyggelse på grænsen mellem Nørrebro og Nordvest, der trods sit danske ydre med røde mursten og rødt tegl på taget, hovedsageligt bebos af indvandrere. De to minibusser fyldes hurtigt op, og kursen sættes mod Greve, hvor dagens program er paintball.

Bang du er død

Vel ankommet til paintballbanen i Greve bliver de unge iklædt udstyr og våben.

»Jihad, jihad, vi smadrer de skide amerikanere, mand,« lyder det i sjov gennem luften, inden Flemming fra Greve Portland får de unge kaldt sammen.

»Det er forbudt at tage masken af inde på banen. Sker det, bliver I smidt ud,« siger han med myndig stemme, og alle er klar over, at Flemming mener det alvorligt.

Spillerne bliver delt op i to hold, og straks efter er spillet i gang.

Inde på banen er der totalt kaos, og efter ganske få minutter er bosniske Amir den første person, som er blevet ramt og må forlade banen. En gul plet lige midt i masken dækker for alt udsyn, men alligevel er det tydeligt, at Amir griner højlydt gennem masken.

»Se, hvor jeg er ramt,« råber han og peger på sit eget ansigt.

»Jeg er sikker på, at jeg fik skudt Ali eller Wasim først, men de er ikke gået ud endnu,« siger han, mens en cigaret hives frem og tændes med en rutineret bevægelse.

Flere er ramt og forlader banen, mens andre, der udgår, er løbet tør for ammunition.

»Hvor er jeg ramt?« råber Benni, som ikke er tilfreds med, at han er blevet ramt.

»Bare vent, til vi kommer på banen igen, så tager jeg den frem og ordner jer,« får han sagt til spillerne fra det modsatte hold, inden Flemming afblæser første spil.

Ingen af holdene formåede at erobre modstandernes flag, så første kamp ender uafgjort.

Vores klub

Mjølnerparkens unge mellem 15 og 20 år har gennem længere tid ønsket at få deres egen klub, hvor de kunne få lov til at være sig selv uden indblanding fra voksne. Men at få sin egen klub er ikke noget, som lige sker fra den ene dag til den anden.

»Vi har ønsket at få vores egen klub i Mjølnerparken i lang tid, men ingen har gjort noget for os,« siger den 19-årige Samir, som er en af de ældste af deltagerne i den nye klub.

Han forklarer, at de derfor selv etablerede nogle klublokaler i et kælderlokale, som de indrettede med stole og borde. Der var bare det problem, at rummene tilhørte nogle andre, og at inventaret var hentet i nogle aflåste kælderrum, uden at ejerne havde givet lov til det.

Flere beboere i Mjølnerparken var ikke trygge ved de unges aktiviteter i kældrene, og antallet af anmeldelser om hærværk i kældrene steg også dramatisk i samme periode. Afdelingens bestyrelse tog derfor initiativ til at holde et møde, hvor de unge, deres forældre, politi, socialforvaltning og skole deltog.

»Der er i forvejen fire klubber i Mjølnerparken, men ingen af dem er noget for os. Jeg kan ikke se nogen grund til, at man skal bede fredagsbøn, hvis man ikke er muslim,« siger Baris, der er af kurdisk oprindelse, men opvokset i Danmark.

På mødet gik de unge i dialog med boligforeningens bestyrelse, og alle parter blev enige om at indgå en aftale. De unge ville få deres klub, hvor betjente fra politiet laver arrangementer med de unge.

En tikkende bombe

Mens de unge fra Mjølnerparken er glade for deres nye klub, så håber Muhammed Aslam, at aktiviteterne kan være med til at inspirere flere af de unge til at komme i gang med en uddannelse eller få sig et arbejde. Han er formand for den bestyrelse i Lejerbos afdeling 270 i Mjølnerparken, som har fundet 100.000 kroner til at etablere klubben til de unge.

Indsatsen har ifølge Muhammed Aslam allerede givet synlige resultater, idet antallet af anmeldelser om hærværk er faldet mærkbart i forhold til før sommerferien.

Omvendt er han bekymret for, om der også efter årsskiftet er penge til at fortsætte indsatsen over for de unge mellem 15 og 20 år.

»Vi har prøvet at søge aktivitetsmidler for de næste fire år, men de meld-inger, jeg har fået, er, at der ikke er så mange penge som tidligere. Så vi er meget nervøse for, om vi overhovedet kan fortsætte. Mjølnerparken kan udvikle sig til en tikkende bombe. Størsteparten af de mere end 1200 børn er mellem 8 og 12 år, og i løbet af få år kan vi få nogle problemer, som er meget større end det, vi kender til i dag. Hvis der ikke kommer tilstrækkelig med midler, er jeg alvorligt bange for, at der kommer til at ske noget, som hverken vi eller myndighederne kan håndtere i fremtiden,« siger Muhammed Aslam.

Betjente som forbillede

De betjente, som er ansat af Mjølnerparken til at stå for indsatsen, skal fungere som forbilleder for de unge og vejlede dem med hensyn til fremtiden.

»Vi har en opgave i at få dem til at forstå, hvordan man omgås hinanden i dagligdagen. Derfor bruger vi meget tid på, at de i fællesskab skal være med til at planlægge aktiviteterne. Det med, at alle skal være enige, kan godt være lidt svært for dem, hvis de er vant til, at det er den stærkeste, som bestemmer,« forklarer David Buch, der er en af de betjente, som er tilknyttet aktivitetsklubben.

»Der er god opbakning i lokalmiljøet til det her, og to herfra er siden starten blevet ansat i Nørrebrohallen, som også har stillet lokaler til rådighed for os,« siger Martin Rhodemeier, der er uddannet skolelærer, inden han begyndte hos politiet. Han forklarer, at ledelsen på stationen støtter dem 100 procent med initiativet, og at de for den forebyggende indsats også har fået mange rosende ord fra kollegerne.

Bare ring til Nørrebro

I Greve er mørket ved at sænke sig over paintballbanen, så det er ved at være tid til at slutte spillet. De to hold har hver vundet et spil, men i den sidste og afgørende kamp er det dog brunt hold, som løber med sejren. Men nogen har snydt. De har ikke frivilligt forladt banen efter at være blevet ramt.

»Jeg har ramt Basir 100 gange, og han er ikke gået ud,« råber Amir fortørnet, mens temperamentet er ved at koge over.

Flemming fra Greve Fortland bryder myndigt ind og forklarer, at der er regler for, hvad der skal ske med de personer, der har snydt. Kort efter står en række personer langs en væg med ryggen til, mens de andre under store jubelscener affyrer et par skud i bagdelen på dem. Striden er hurtig bilagt, og alle er tydeligvis begejstrede for arrangementet. Flemming fra Greve Portland siger, at han er tilfreds med de unges opførsel, og at de er velkomne igen. De unge er også glade for Flemming, som får følgende afskedssalut:

»Hvis du får problemer, så skal du bare ringe til Nørrebro.«

jpk@jp.dk

I weekenden får børn fra Mjølnerparken mulighed for at prøve kræfter med en række sportsgrene i Nørrebrohallen. En række foreninger på Nørrebro står bag initiativet, og formålet er at give børnene interesse i foreningslivet og dermed integrere dem bedre i samfundet.

Andre læser

Mest læste

Del artiklen