Distortion: Vi har strammet meget op

Økonomi-rod er rettet op, siger ledelsen i Københavns kæmpefestival, som har sprængt alle rammer.

Artiklens øverste billede
Thomas Fleurquin, direktør for Distortion. Foto: Joachim Adrian/Polfoto

Københavns kæmpefestival Distortion startede onsdag eftermiddag, men ledelsen af festivalen har brugt meste af onsdagen på at forklare sit roderi i økonomien, som dagbladet Politiken omtaler i dag.

Og det er rigtigt nok, at der har været for lidt fokus på økonomistyring og bogføring, siger bestyrelsesformand Lærke Hein. Men problemerne er løst nu, understreger hun.

Rettede fejl med det samme

"Da det kom til bestyrelsens kendskab, blev fejlene rettet. Bestyrelsen har været løbende orienteret og har på den baggrund indskærpet, at der var behov for en styrkelse af økonomistyringen," forklarer bestyrelsesformanden.

"Det er igangsat, og det er vi glade for," siger Lærke Hein.

Direktør tog lån

Politiken har gennemgået festivalens økonomi og er kommet frem til, at festivalens direktør, Thomas Fleurquin, flere gange har taget lån på op til 120.507 kroner i sin egen virksomhed, der står for at afvikle Distortion. Den praksis er i direkte strid med selskabsloven, siger flere statsautoriserede revisorer til Politiken.

Der har også været problemer med regnskabet for 2011-festivalen, hvor festivalens revisor i et forbehold nævner, at han han ikke kan være sikker på, at indtægterne fra Distortion 2011 er korrekt registreret.

Stor offentlig støtte

Festivalen sidste år endte med et minus på 780.000 kr. Region Hovedstaden støtter festivalen med 1,65 mio. kr. i 2012 og 2013, mens Københavns Kommune i år støtter med 1,15 mio. kr.

Festivaldirektøren erkendte i aftes over for TV 2 News, at der har været roderi i økonomien, men at der er tale om mindre forhold, og at han har betalt lånene tilbage.

"Der er tale om nogle små tekniske bogføringsfejl, som er rettet op hver gang der er blevet lagt mærke til dem," sagde Thomas Fleurquin til TV 2 News.

Styrket sekretariat

Siden problemerne blev opdaget, har Distortion ansat en sekretariatschef til at styrke organisationen, mens Flerquin har koncentreret sig om af det kreative og strategiske.

Der er kommet mere fokus på økonomistyring og struktur, oplyser bestyrelsesformand Løærke Hein, og der er ansat en regnskabsassistent til at tage sig af bogholderi og regnskab i samarbejde med revisionen.

Sidste år var der udbredt kritik af, at Distortion havde undervurderet antallet af festivalgæster i gaderne - og deres enorme mængder af affald samme sted. Det skal ikke gentage sig i år, fastslår Distortion-festivalen, som har hyret Københavns Kommunes Center for Renhold til at rydde op efter gadefesterne.

Forbedret sikkerhed

På sikkerhedsområdet er der etableret et sikkerhedskorps og et nyt system med sluser, rullehegn og et tryghedskorps, som kan sættes ind, hvis det skønnes nødvendigt. Desuden understreger Distortion-festivalen, at der der et tæt og konstant samarbejde med Københavns Politi og Københavns Brandvæsen.

Thomas Flerquin erkender, at årets festival kan blive den sidste. Der ventes 160.000 gæster i løbet af de fem festivaldage, men Distortion hænger ikke længere sammen økonomisk, efter at festivalen har vokset sig så stort.

Leder: for lille budget

"I år er vi gearet til at håndtere 15.000 til 20.000 mennesker. Og der kommer altså over 80.000 hver dag. Vores ambitionsniveau, energiniveau og aktivitetsniveau afspejler sig overhovedet ikke i vores budgetter," siger Thomas Fleurquin til Jyllands-Posten tirsdag.

"Vi håber, at vores nye støttearmbånd vil blive solgt til 100 kr. i ca. 20.000 eksemplarer. Men hvis der ikke sælges det antal armbånd, så bliver der ikke mere Distortion-festival. Så må vi lukke festivalen som vi kender den," sagde Thomas Flerquin i aftes til TV 2 News.

I aftes var der solgt 4.000 armbånd.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.