København afskaffer integration

Fremover skal indslusningen af ikke-danskere hedde noget helt andet.

Artiklens øverste billede

Integrationspolitikken eksisterer ikke længere i Københavns Kommune.

Nu skal indsatsen på området nemlig hedde noget andet.

Tonen skal ændres

Partierne S, SF, De Radikale og Enhedslisten har netop vedtaget en ny såkaldt inklusionspolitik for København, der ”lægger afstand til den nationale dagsorden på integrationsområdet.”

Det oplyser partierne i en fælles pressemeddelelse.

Tonen i debatten skal tilsyneladende ændres, og politikken skal ifølge politikkerne fokusere på børn og unge, job, udsatte grupper og områder og København som ”en åben og imødekommende storby...”

Høring og paneldebatter

Efter en høring med paneler og stormøder mener det politiske flertal i Borgerrepræsentationen nemlig, at der er behov for et større fokus på inklusion og på forskellighed som styrke.

”Høringen viste os, at mange københavnere uanset baggrund er optaget af måden vi taler om og til hinanden, og de vil hellere tale om inklusion end integration. Det har været vigtigt for os at sende et politisk signal om, at man er velkommen i København,” siger beskæftigelses- og integrationsborgmester Klaus Bondam (R).

Det politiske flertal har desuden tilføjet et mål om, at færre skal føle sig ekskluderet på grund af fattigdom, og de nuværende integrationsmålsætninger er derfor blevet revideret.

Ord erstattet

Endelig skal et særligt forslagskatalog sendes videre til de ansvarlige forvaltninger, så ideerne til nye tiltag kan blive inddraget i konkrete initiativer.

Af styrelsesvedtægterne for København fremgår det, at beskæftigelses- og integrationsudvalget har ansvaret for den tværgående integrationsindsats. Det har derfor ikke været muligt at ændre navnet på politikken, men ordet ”integration” er nu udskiftet med ”inklusion” alle steder, hvor det har været muligt.

Den nye integrationspolitik skal nu godkendes endeligt i Borgerrepræsentationen den 16. december 2010 og vil herefter gælde frem til 2014.

K: Noget pjat

Gruppeformand for Det konservative Folkeparti i København, Mogens Lønborg, mener ikke, at et nyt ordvalg vil løse problemerne.

”Pointen forvinder op i den blå luft, når man laver det om til et ord, som sikkert ikke siger folk så meget. Jeg kan ikke se den store forskel på indholdet. Vi har vænnet os til at kalde det integration, og så skal det lige pludselig ændres. Det er noget pjat,” siger Mogens Lønborg, som også vender sig mod centrale dele i det politiske indhold:

”Der er da en del gode elementer i forslaget, men vi bør i højere grad pointere, at det i udgangspunktet er det enkelte menneske, som selv har ansvaret for at blive integreret i Danmark,” siger han.

Er det en god idé at indføre en inklusionspolitik? Deltag i debatten.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.