Havfruen er hjemme igen

Hun har medvirket i flere end 1.000 tv-indslag, og over 5,5 mio. har været forbi hende på verdensudstillingen.

Artiklens øverste billede
Hundreder af tilskuere overværede, da Den Lille Havfrue blev sat ned på sin nye platform på Langelinie. Foto: Polfoto/Jens Dresling

Efter otte måneders udlån til EXPO 2010 er Den lille Havfrue landet med fly i København og blev i eftermiddag løftet ned på sin faste plads på Langelinje.

Den Lille Havfrue formåede i særdeleshed at gøre opmærksom på sig selv i Kina, men hendes hjemkomst er da også svær at overse. Omkring et par hundrede danskere og en stor gruppe asiatiske journalister og turister bød hende lørdag omkring klokken 14 velkommen hjem.

Fint besøg på Langelinie

Også økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen (K), Københavns overborgmester Frank Jensen (S) og Kinas ambassadør i Danmark, Xie Hangsheng, var blandt tilskuerne, da havfruen blev løftet ned på sin sten igen.

"Det glæder mig at se Den Lille Havfrue godt hjemme fra Shanghai. Men jeg glæder mig endnu mere over de flotte resultater, som hun har været med til at skabe i Kina. Hun har skærpet interessen for den danske pavillon, hvor de besøgende også oplevede den måde, vi har indrettet Danmark på. Det var en helt enestående markedsføring, hvor budskabet om de danske værdier og kompetencer kom ud til mange millioner kinesere, kinesiske myndigheder og beslutningstagere," sagde økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen (K).

Overborgmester: Hun har været savnet

Også Københavns overborgmester Frank Jensen (S) var tilfreds med besøgstallet på den danske pavillon, der modtog en bronzepris for sin arkitektur.

"Den Lille Havfrue har været savnet, mens hun var på eventyr i Kina. Men hendes rejse mod øst har været det hele værd, og vi har ikke kunnet ønske os en bedre ambassadør for Danmark og København. Udlånet af hende til Kina er med til at cementere Danmarks ry som en åben og moderne nation, der er villig til at udveksle med andre lande," sagde Frank Jensen.

Den Lille Havfrues charmeoffensiv på verdensudstillingen i Kina har trukket masser af gæster. I starten regnede man med omkring tre millioner besøgende ved den danske stand i Shanghai.

Men virkeligheden oversteg forventningerne, og 5,5 millioner - svarende til Danmarks befolkning - endte med at lægge vejen forbi fruen på stenen.

Tre historier om dagen

De kinesiske medier skrev i alt 770 trykte artikler om havfruen. Det svarer i gennemsnit til tre historier om dagen, mens havfruen var i Kina som en del af det danske bidrag ved verdensudstillingen.

Selvom Havfruen er hjemme i vandte omgivelser, kommer hun næppe til at sidde helt, som hun plejer. Der er nemlig blevet lavet et helt nyt fundament til havfruen, da det gamle nærmest var opløst i vandet.

null

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.