Annonce
København

København ser på lovlig hash

Socialudvalget i København vedtog her til aften med et bredt flertal, at kommunen kommer med konkrete forslag til, hvordan hashsalget kan afkriminaliseres. Det ønsker altså ikke, at hash bliver givet helt frit i hovedstaden, som Enhedslisten taler for.

Socialborgmester Mikkel Warming ønsker en lovliggørelsen af hashrygning på udvalgte københavnske cafeer. Arkivfoto: Niels Hougaard.

Socialdemokraterne, der havde stillet forslaget, vil tage endelig stilling til den frie hash, når de konkrete forslag ligger klar.

Forslagene skal sigte mod at mindske brugen af hash og sikre, at børn og unge ikke kan købe hash. Desuden skal den organiserede kriminalitet i forbindelse med hashsalget bekæmpes effektivt.

- Vi kan ikke bakke op om, at hashsalget bliver givet helt frit. Vi ønsker en afkriminalisering og en nuanceret debat og vil kun gå ind for en model, hvor der ikke kommer flere misbrugere og misbrugsmiljøer, siger partiets socialordfører Thor Grønlykke..

Socialforvaltningen har netop lavet en redegørelse, der ser på udenlandske erfaringer med fri hash. Socialforvaltningen konkluderer i sin redegørelse, at den hverken kan anbefale eller advare mod en forsøgsordning, da der ikke er tilstrækkeligt med dokumentation for konsekvenserne i forhold til kriminalitet.

På baggrund af redegørelsen foreslog socialborgmester Mikkel Warming (EL), at der skal være muligt at ryge hash på udvalgte caféer uden at bryde loven.

Ritzau
Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Skal København forsøge sig med frit salg af hash?
En konkret model for fri hash som forsøg ligger nu klar på Københavns Rådhus: Salgssteder med statsmonopol skal i et treårigt forsøg sælge hash til alle, der har lyst til at købe.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Indland
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her