Annonce
København

Undervist af lektor Blomme

I 1920'erne var længerevarende uddannelser mest forundt børn af velhavere, og tonen i skolerne var helt anderledes end i dag, erindrer Niels Helweg-Larsen, som selv blev student i 1929 fra den berømte Metropolitanskole. Og her mødte han både Scherfig og lektor Blomme.

»Svend var lidt tyk, og det døde han ikke i synden af. Bang kunne finde på at sige: Min Svend, min stakkels tykke Svend,« mindes Niels Helweg-Larsen, der har haft den sjældne ære, at blive undervist af V. Bang - manden, der var virkelighedens lektor Blomme fra Scherfigs roman.

»Mens lektor Blomme i filmen slog på kassen, gjorde han det ikke i virkeligheden, ej heller i bogen. Han var i og for sig en vittig mand, men på en sarkastisk og lidt ondskabsfuld måde, og alle fra dengang vidste, hvem Scherfig refererede til i bogen,« fortæller han.

Vi befinder os på Metropolitanskolen i 1920'erne, hvor de fleste figurer fra den berygtede roman "Det forsømte forår" havde deres daglige gøren og laden.

Den begunstigede klasse

Med en far, der var overretssagfører, og en hjemmegående mor, tilhørte Niels Helweg-Larsens familie det bedre borgerskab, tillige med de fleste af hans klassekammerater, der alle havde mindst én kokkepige.

»Der fandtes jo ikke hårde hvidevarer dengang, der kom en ismand med is til at køle med, og man fyrede med koks, der skulle slæbes fra kælderen til 4. sal, så man var dybt afhængig af tjenestefolk,« fortæller han og indrømmer, at de også hørte til den begunstigede klasse.

Formuen i familien gik et par generationer tilbage. Hans oldefar på faderens side, A.H. Riise, en skippersøn fra Ærø, kom hjem fra De Dansk Vestindiske Øer med en formue, der omregnet til vore dages penge svarede til ca. 80 millioner kroner, som han havde tjent som apoteker. Riise byggede en stor villa på Frederiksberg, som han døbte St. Thomas, og pladsen foran huset fik derfor navnet St. Thomas Plads.

På moderens side hed oldefaren Lorentzen, der var vekselmægler og gode venner med Tietgen. De boede på Lillemølle på Christianshavns Vold, der i dag er indrettet som restauranten Bastionen plus Løven, og Lorentzen tjente sig en mindre formue ved bankforretninger.

Kongen til hest

»Jeg er selv barnefødt i Nørresøgade,« fortsætter Niels Helweg-Larsen, »hvilket jo ligger ved Søerne, og somme tider kom Christian den 10. ridende hen langs med dem. Når det skete, gik min mor altid ind i en port, mens vi andre gjorde honnør, og damerne nejede, når han passerede. Jeg tror, min mor syntes, at det var lidt pinligt at neje.«

Forholdene under Første Verdenskrig var anderledes primitive.

»I Nørresøgade havde vi ikke badeværelser, der var kakkelovne, så vi badede i stuen i zinkbadekar, men vi havde to piger og en barnepige til at gå tur med mig,« forklarer Niels Helweg-Larsen, men påpeger, at man dog ikke skulle længere end til Fælledvej, før man fandt decideret slum.

»På den måde er der meget, der har ændret sig. Vi flyttede senere til en herskabelig lejlighed på Nørrevold med udsigt over Ørstedsparken, men man skulle ikke længere end til Teglgårdstræde for at finde slum, der var som i en socialrealistisk roman fra 1930'erne med uhumske gårde og skrald. Men jeg synes, at der var beskidt på en anden måde end i dag. Dengang var det lugten fra toiletterne i gården og skraldespandene, der prægede billedet, hvor det er mere usynligt i dag med udstødningsgasserne fra bilerne.«

Sporvognen kørte dengang på midtersporet på Nørrevoldgade, men Niels Helweg-Larsen kan desuden også huske, da der fandtes hestesporvogne.

»Jeg kørte med "Hønen" som 4-5-årig. Den kørte ad Nørregade, hvor min far havde kontor i Hippodromens ejendom, men hestesporvognene forsvandt så, og der blev lagt skinner i gaderne i stedet,« fortæller han videre.

Hippodromen

Niels Helweg-Larsens oldefar hed oprindelig Larsen, giftede sig med en Helweg og satte navnene sammen med en bindestreg formedelst 33 kroner og 33 øre. Han var oprindelig prøveprokurator, senere sagfører og endte som borgmester i København, og han var bl.a. med til at starte Hippodromen i 1845.

»Oprindelig var det en rideskole med cirkus og elefanter, men blev på et tidspunkt lavet om til et af de første privatteatre i København. Aktieselskabet forblev at hedde A/S Københavns Hippodrom, men teateret kom til at hedde Folketeatret. Det blev lejet ud til skiftende teaterdirektører, men familien beholdt aktiemajoriteten helt frem til 1987. Jeg har selv været formand for bestyrelsen, men ellers havde vi ikke noget med teaterets drift at gøre. Dog var det en juletradition at gå ind at se "Nøddebo Præstegård". Det stykke gik altid rigtig godt, så det har jeg gennem årene set 52 gange.«

Det var i stumfilmens dage, og det at gå i biografen var en ganske særlig oplevelse - afhængigt af, hvor man gik hen.

»Palads Teateret blev jo bygget til biograf. Dengang var det en stor sal, hvor et orkester spillede til filmene dirigeret af Jakob Gade. Så hængte man overtøjet i garderoben, inden man gik ind. Også Kinopalæet og World Cinema - det var Cirkusbygningen om vinteren, når der ikke var cirkus - hørte til de fine biografer, hvor man klædte sig pænt på og gjorde en aften ud af besøget. I de små biografer var der som regel bare en lille dame, der sad og hamrede i klaveret,« fortæller Niels Helweg-Larsen muntert.

Landets ældste latinskole, Metropolitanskolen, ligger i dag på Nørrebro, men da Niels Helweg-Larsen i 1921 begyndte i 1. mellem, lå den på Frue Plads.

»På hjørnet af Kan-Ikke Stræde og Fjols-Stræde, som lektor Blomme kaldte dem. Den gamle bygning var meget smuk, men noget upraktisk. Det var væsentligst overklasse- og middelklassebørn, der gik der, men det havde jo noget at gøre med, at det ikke var almindeligt at blive student dengang, og uddannelse var desuden dyr, man skulle f.eks. selv betale sine skolebøger,« forklarer Niels Helweg-Larsen. Et faktum, der også kan ses på antallet af klassekammerater i hans nysproglige gymnasieklasse.

»I min tid kom der desuden en enkelt pige ind på skolen, fordi der ikke var klassisksproglig linje på pigeskolerne - senere kom der flere.«

Og mange af lærerne fra skolen blev godt portrætteret i Scherfigs roman med blot en lille drejning af overdrivelse. De var alle til at genkende.

Skrækindjagende

»I engelsk havde vi lektor Vilhelm Stigaard, der i bogen hed Oremark, og ham var vi bange for. Han var skrækindjagende, selv om han ikke slog på tæven. Fråden stod ham somme tider om munden, når han skældte ud, men man lærte godt.

Aben er ond, står der i bogen, og Aben var vores matematiklærer, der ganske enkelt lignede en lille gorilla. Han kunne også blive forbitret, men greb i stedet kridtet og gik løs på tavlen,« husker Niels Helweg-Larsen.

Der var skam også fremragende og rare lærere på skolen, bl.a. var Hartvig Frisch, politikeren, der senere indførte bolle-å og de små bogstaver, en højt elsket historielærer. Skuespilleren Iben Hjejles farfar, Enevold Hjejle, underviste i tysk, og så var der naturligvis lektor Blomme: V. Bang, der underviste i latin.

»Jeg gik et år i skole med Scherfig, fordi han sad over. Han var bare 3.g'er, og jeg var såkaldt sut. Dvs. ny elev i 1. mellem og derfor ringeagtet. Vi blev dyppet under vandposten og den slags. Jeg havde ikke noget indtryk af Scherfig dengang, men år senere, da min søster skulle købe et billede af ham, talte vi om lektor Blomme.

Han var vittig på de svages bekostning. En af mine klassekammerater hed Lukas til efternavn, og blev derfor kaldt Evangelisten - også fordi han var god til latin. Bang, tror jeg faktisk, syntes selv, at han var en populær lærer, og derfor må "Det forsømte forår" have været en skuffelse for ham at læse - der var dog ingen maltbolsjer i virkeligheden,« fortæller Niels Helweg-Larsen.

En syngende lussing var dog almindelig praksis i skolerne dengang, når en lærer blev forbistret, og Niels Helweg-Larsen kendte det skam også fra sin tid på Krebs Skole. Men på Metropolitanskolen var der en lærer, der slog rekord, bogstaveligt talt, og det var ikke Blomme.

»Sophus Jersdal, i bogen hr. Ejby, havde tidligere været sergent. Nu underviste han i gymnastik, men hans særprægede skældsord stammede dels fra militæret og dels fra en livlig fantasi. Gå hen i krogen, og lad hunden pisse på dig, kunne han finde på at sige.«

Sinkepatruljen

Klassen blev delt op i patruljer efter elevernes gymnastiske færdigheder, og de ringeste blev samlet i Sinkepatruljen.

»Til den hørte jeg, og som selvbestaltet leder af patruljen foranstaltede jeg en dag en lidt selvopfunden eksercits, og de menige sinker adlød beredvilligt.

Det var noget med tungerækning, stå på et ben og baske med hænderne i tindingerne og sjove ansigtstrækninger. Manøvren vakte en del munterhed hos de andre kammerater,« fortæller Niels Helweg-Larsen videre.

Men bare ikke hos Jersdal.

»Han smak mig 18 på kassen - mine kammerater talte dem. Jeg forlod salen og gik ud og så mig selv i spejlet - jeg var helt svulmet op. Det så ud, som om en bisværm havde angrebet mig,« forklarer han.

Det var ganske mange slag, faktisk lidt af en rekord også for den tid, og klassekammeraterne vidste, hvem der turde, hvor andre tiede.

»Skriv til Ekstra Bladet, sagde de, men jeg vidste ikke rigtig. På vejen hjem fra skole skulle jeg have mødtes med mit livs udkårne i Nørregade, men jeg gik ad Fiolstræde i stedet, så hun ikke så, hvordan jeg så ud. Da jeg kom hjem, sagde min mor: "Kære Niels, hvordan er det, du ser ud?". Jeg fortalte hende, hvad der var sket, og foreslog, at hun skrev til Ekstra Bladet. Men det blad var ikke noget for vort konservative hjem, og min mor sagde bare: "Du har sikkert fortjent det",« afslutter Niels Helweg-Larsen og tilføjer med et lille smil:

»Man så større på den slags dengang, og meget var anderledes.«

jpk@jp.dk

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
En dansk koreaner
Ann Lind Andersen er koreaner, men hun er først ved at finde ud af, hvad det vil sige. Som fireårig kom hun hertil blandt nogle af de første koreanske adoptivbørn, og som de fleste andre i hendes generation af koreanske adoptivbørn, er hun vokset op som dansk, men nu er nysgerrigheden vakt.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Indland
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her