Ny viden om diabetes - den kan ramme alle

I folkemunde kaldes den gammelmandssukkersyge. Men type 2 diabetes rammer langt fra kun gamle mænd.

Både unge, ældre, tykke, tynde, kvinder og mænd uanset baggrund og etnisk oprindelse får konstateret sygdommen. Alligevel er det en udbredt fordom, at folk med type 2 diabetes er ældre og usunde.

Det ved Allan Flyvbjerg, formand for Diabetesforeningen og professor og overlæge på Aarhus Universitetshospital, alt om.

»Mange tror, at mennesker med type 2 diabetes fører elendige liv og er sekundære samfundsborgere. Sådan er det ikke. Sygdommen rammer bredt,« siger han og henviser til den nyeste forskning, som peger på, at diabetes er mere arveligt end hidtil antaget.

»Ca. 30 pct. af danskerne er disponeret med gener, som øger risikoen for at få sygdommen betydeligt. Det er altså ikke usund livsstil alene, der er skyld i det,« siger Allan Flyvbjerg.

I alt lever 200.000 danskere med diabetes 2, heraf er 30.000 mellem 30 og 49 år.

Piller og insulin

En af dem er byggeleder Ronni Birch på 32. Han fik for godt et år siden konstateret sygdommen trods sin unge alder.

»Jeg havde fået at vide, at jeg var disponeret for det, men der var alligevel stor forskel på at have risiko for at få det og så pludselig at have det,« siger Ronni Birch, hvis morfar også led af sygdommen. I dag spiser han piller morgen og aften og sprøjter sig med insulin én gang om dagen og sørger for at få motion ved at spille amerikansk fodbold. Og kage og chokolade, som han ellers elsker, fylder en meget lille del af hans kost.

Diabetesforeningen udsender i samarbejde med Novo Nordisk i dag bogen Diabetes: En sygdom med mange ansigter.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.