Ny rekord i voldsanmeldelser

Volden stiger stadig. Politiet mener dog ikke, at der er sket en forråelse i samfundet, men at vi har ændret holdning til, hvad vold er.

Hvert år byder på en ny voldsrekord. Antallet af voldsanmeldelser overgår hele tiden sig selv og har været støt stigende, siden Danmarks Statistik begyndte at opgøre anmeldelserne i 1979.

Og med de nye tal fra andet kvartal i 2006 er endnu en rekord nået. For første gang nogen sinde har der været mere end 5000 anmeldelser om vold på et enkelt kvartal.

Det svarer til 56 anmeldelser om vold hver eneste dag. Men man skal ikke overdrive frygten for at møde en lige højre på det nærmeste gadehjørne, lyder det fra politiet.

Holdningsændring

Heller ikke selv om man bor i København, hvor borgerne står for mere end halvdelen af anmeldelserne på landsplan.

»En del af forklaringen er helt sikkert, at der hos befolkningen i dag er en anden holdning til, hvad vold er. Folk finder sig i mindre end tidligere, og tolerancetærsklen er blevet lavere. Jeg mener bestemt ikke, at der er baggrund for at sige, at der er sket en generel forråelse i samfundet,« siger Svend Foldager, efterforskningsleder på Station Bellahøj.

Mens hans kolleger tidligere ofte kunne tale parterne til rette efter et værtshusslagsmål eller et naboskænderi, så ender den slags sager oftere og oftere som anmeldelser om vold.

»Tidligere anmeldte folk først en voldsepisode, hvis de endte på skadestuen. I dag anmelder folk i højere grad hinanden for vold efter et slag, selv om de ikke er kommet til skade, men det betyder ikke, at man skal finde sig i det, så på den måde er det en positiv udvikling,« siger Svend Foldager.

Mere alvorlig vold

Men det er ikke kun bagatelsagerne, der er blevet flere af. Der er også en stigning i anmeldelser om alvorlig vold. Som for de fleste andre voldskategorier har sagerne om alvorlig vold været gradvis stigende. Kun de helt alvorlige sager med drab og alvorlige personskader har ligget på et stabilt niveau.

Men stigningen i det, der betegnes som alvorlig vold, er ikke noget Svend Foldager og kollegerne på Station Bellahøj lægger mærke til i deres dagligdag.

»Måske oplever vi det ikke så tydeligt i dagligdagen, netop fordi udviklingen er sket gradvist og over en lang periode,« siger Svend Foldager.

Mindre respekt

Som for andre offentligt ansatte viser tallene dog, at politiet også selv i højere grad må ligge krop til forulempelser fra de borgere, som de ellers er sat til at servicere. Og Svend Foldager bekræfter tendensen.

»Vi oplever helt klart, at respekten for myndighedspersoner er blevet mindre end tidligere.«

joergen.skadhede@jp.dk

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.