Kampen om Nørrebrogade

Der er lagt op til en omfattende regulering af Nørrebrogade. Det bliver spændende, om man kan varetage alle interesser på Nørrebrogade, for det bliver nødvendigt at prioritere. Borgerdialogen vil blive planlagt med lokalområdets organisationer, herunder områdeløft, kvarterløft, Agendacenter og lokalråd.

Forhåbentlig lytter man ikke til dem, der råber højest. Der er nemlig mange interesser i sagen. Forhåbentlig vil man også lytte til de handlende.

Bevar handelsgaden

I kommuneplanen står der, at man vil forbedre forholdene for fodgængere, cyklister og busser. Dette vil medføre en skarpere prioritering mellem trafikanterne. Samtidig er visionen, at Nørrebrogade skal være et spændende handelsstrøg. Og det lyder også skønt, at byrummet skal forskønnes. Det trænger gaden til.


Helhedsplanen skal være fleksibel, og det er her, at detailhandelens interesser må tilgodeses. Det er vigtigt at sikre sig, at Københavns bedste handelsgade bevares, og at varelevering og kundernes adgang sikres.

Her troede man, at bilerne bare kører igennem Nørrebrogade, men det er ingenlunde tilfældet. Over 80 pct. har et ærinde på Nørrebro. Det må sikres, at disse kan parkere i nærheden af butikkerne. Men hvis man vil regulere trafikken på Nørrebrogade, vil det gå ud over sidegaderne. Så må de trafikreguleringer, som eksempelvis områdeløftet har planlagt, koordineres i en helhed. Beboerne i sidegaderne må nok indstille sig på mere trafik.

Det er også fint, at der skal anlægges 4.000 nye underjordiske parkeringsanlæg i de indre brokvarterer. Men samtidig nedlægges 1.000 stk. i gadeareal. Kunsten er så at gøre det i den rigtige rækkefølge. Tiltagene må ikke virke konkurrenceforvridende, forstået på den måde, at hvis der er for mange hindringer, ja så tager man bare i et storcenter. Her er der nok p-pladser.

Det er også fint med øget cykelparkering ud for butikkerne. Men så må det gøres mere fleksibelt. I øjeblikket skal butikker betale for at levere cykelstativer. Man ønsker bredere fortove og udeservering. Så må afgiften for vareudstilling og udeservering nedsættes. Det bliver en kunst at forene dette med trafiksikkerheden. I forvejen er denne ikke god på Nørrebrogade.

Ulovlig standsning til aflevering af varer forsinker trafikken på Nørrebrogade. Det må sikres, at vareleveringen til butikkerne gøres mere fleksibel. Især nu hvor kørerbanen foreslås indskrænket. Det er ikke en landsby, vi taler om. Nørrebro har nok den største befolkningstæthed i Danmark, og det afspejler sig også i trafikken. Dronning Louises Bro passeres dagligt af 16.000 biler, 30.000 cyklister og 26.500 buspassagerer. Samtidig er Nørrebrogade det mest spændende handelsstrøg med 4 km butiksfacader.

I det materiale, vi har fået at se, glemmer man meget af det, der er sat i gang. Man nævner overhovedet ikke planerne om Den Grønne Kile eller planerne om butikkerne under "buerne" omkring Nørrebro Station. Man taler igen om en basar i nærheden af stationsområdet. Vi troede, at de ideer, der allerede fremkom for fire-fem år siden, var skrinlagt. Man taler om nogle "barakker", der skal fjernes. Disse "barakker" har faktisk en pæn omsætning. De er i sig selv med til at trække folk og omsætning til Nørrebro. Så dem fjerner man vel ikke sådan? Den åbne plads, der opstår, er der mange ideer til. Men er de fornuftige?

Flere bænke er ønskelige, men når man opstiller disse, bør man også åbne de offentlige toiletter. Butikkerne på Nørrebro mærker nemlig folks tissetrang. Ellers er der mange fornuftige ideer, men pas på med at gøre det hele for strømlinet. Nørrebros identitet bør ikke gå fløjten. Og glem ikke, at det er handelslivet, der er med til at trække de mange folk til Nørrebro.

Forkortet af redaktionen.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.