Tanker om tvang

I kølvandet på Jesper Ryberg og min kronik om ambulant tvangsmedicinering af svært psykisk syge (5. august), er der fulgt en række indlæg i JP. Jeg vil gerne kommentere to af disse indlæg.

Lene Kaspersen (K), viceborgmester i Lyngby-Taarbæk Kommune, mener, at ambulant tvangsmedicinering er til gavn for patienten og andre. Birthe Skaarup, formand for Folketingets sundhedsudvalg og folketingsmedlem for DF, mener ikke, at det er nødvendigt at bruge ambulant tvang, fordi der findes andre og bedre metoder. Tvang er ifølge Skaarup også altid etisk problematisk, fordi det krænker patientens retsstilling.

Hvilke data?

Jeg har to kommentarer: For det første: En af pointerne i vores kronik er, at der i debatten mangler henvisninger til data, der fortæller, hvilke effekter det har at anvende ambulant tvang. Disse data er stadigvæk fraværende i debatten. Men de er nødvendige for, at vi kan vurdere synspunkter som Kaspersens og Skaarups. Er der f.eks. data, der understøtter Kapersens synspunkt og fortæller os, at ambulant tvang kan reducere antallet af tvangsindlæggelser og antallet af kriminelle handlinger blandt svært psykisk syge? Er der data, der understøtter Skaarups synspunkter og fortæller os, at ambulant tvang ikke har en positiv effekt med hensyn til at formindske kriminalitet blandt svært psykisk syge?


Der eksisterer en række videnskabelige undersøgelser af, hvilke effekter ambulant tvang har i forhold til tvangsindlæggelser, livskvalitet og kriminalitet.

For og imod

Dansk Psykiatrisk Selskab har f.eks. udarbejdet en rapport om ambulant tvang, der bl.a. indeholder en kort beskrivelse og vurdering af nogle af disse undersøgelser. Selv om undersøgelserne ikke viser det samme og er af svingende videnskabelig kvalitet, er der ingen undersøgelser, der peger på negative effekter af ambulant tvang.

Omvendt er der flere undersøgelser, der peger på, at der er positive effekter ved at bruge ambulant tvang. Denne kendsgerning taler for brugen af ambulant tvang. Men andre kendsgerninger taler imod.

F.eks. har Dansk Psykiatrisk Selskab tolket resultaterne til at være så usikre, at de ikke bør danne grundlag for en lovliggørelse af ambulant tvang. Desuden er flere relevante foreninger (f.eks. SIND), modstandere af ambulant tvang. Når eksperterne og brugerne siger nej til ambulant tvang, bør det veje tungt på vægtskålen.

For det andet: Hvis man mener, at tvang altid er etisk problematisk, så bør vi være opmærksomme på, at ambulant tvang kan være et middel til at undgå mere tvang. Så hvis solide data taler til fordel for ambulant tvang, har vi en stærk moralsk grund til at anvende denne metode. For i en sådan situation vil ambulant tvang være med til at minimere mængden af tvang i samfundet ved f.eks. at minimere antallet af tvangsindlæggelser og voldelige tvangstanker, der tvinger liv til at slutte.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.