Bøder for at smide gratisaviserne fra sig

Hvis man lader sin gratisavis ligge på stationen, kan det udløse en bøde på 500 kr. Københavns Politi overvejer at bruge flere kræfter på avissvineriet.

Hovedbanegården og andre stationer i København flyder med gratisaviser. DSB er godt trætte af at rydde op efter passagerer, der lader deres avis ligge på perronen eller i togene. Men da efterladte aviser betragtes som affald, kan det ifølge ordensbekendtgørelsen udløse en bøde på 500 kr. at efterlade sin gratisavis uden at smide den i skraldespanden.

Informationschef hos Københavns Politi Flemming Steen Munch fortæller, at efterladte aviser hidtil ikke har haft høj prioritet hos ordenspolitiet i hovedstaden.

»Men hvis der bliver ved med at være problemer med gratisaviser, der flyder på stationerne, kan det være, at det er et område, vi vil prioritere højere end i dag.«

Ingen bøder fra DSB

Ifølge politiets jurister er banegårde offentlige, mens selve skinnerne må betragtes som private. Derfor er det DSB, der har ret til at udskrive afgifter til passagerer, der efterlader deres gratisavis i toget, mens læsere, der efterlader deres avis på perronen eller i ankomsthallen, kan få en bøde af politiet.

At det skulle komme på tale af give bøder til passagerer, der lader aviser flyde i togene, afviser salgsdirektør i DSB Helle Tiedemann.

»Vi har jo selv inviteret gratisaviserne indenfor, så vil kommer ikke til at rende efter vores kunder med bøder. Vi indrykker i stedet annoncer i aviserne, hvor vi opfordrer folk til at tage aviserne med hjem. Børnene derhjemme kan passende begynde med at læse gratisaviser. Her er teksterne jo korte,« siger hun.

Helle Tiedemann fortæller, at repræsentanter for DSB for nylig har været på studietur i Stockholm for at for at lære af svenskernes måde at håndtere gratisaviser.

Her har man bl.a. store containere på metrostationer med indskriften: »Lämna din tidning här!«

»Vi har overvejet at indføre noget lignende, men f.eks. vil det være vanskeligt at få containerne tømt på vores stationer. Desuden er svenskerne meget bedre end danskerne til at putte deres affald i skraldespanden,« siger Helle Tiedemann.

»Derfor tror vi mere på, at opfordringer er vejen frem.«

Aftaler med trafikaviser

DSB har i dag aftaler med gratisaviserne MetroXpress og Urban om betaling for at rydde de efterladte aviser op. De seneste uger er der dog kommet flere gratisaviser på de københavnske gader og stationer, hvilket ifølge DSB har øget mængden af efterladte aviser markant.

morten.vestergaard@jp.dk

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.