Sociologer skal observere diskotekskøer

Sociologer skal ud i nattelivet for at undersøge diskrimination af gæster med anden etnisk baggrund. »Håbløst for sent!« lyder det fra Dokumentations- og Rådgivningscenteret om Racediskrimination.

Sociologer skal i disse måneder på feltarbejde i nattelivets diskotekskøer. Det sker for at undersøge, hvorfor indvandrerunge afvises.

Parterne bag den første storstilede nattelivsundersøgelse - Århus Kommune, Københavns Kommune, det Kriminalpræventive Råd og nattelivets repræsentanter - har hyret sociologer, der desuden skal interviewe 50 afviste unge samt dørmænd og restauratører for at finde årsager til diskriminationen.

Ifølge informationschef i Danmarks restauranter & Cafeer (DRC) Carsten Kruse er undersøgelsen færdig ved årsskiftet.

»Vi vil gerne bruge penge på at undersøge, hvorfor der måske er nogle steder, der føler anledning til at lave kvoter (de såkaldte perkerkvoter, red.), og hvorfor der er så mange episoder specielt med grupperinger af unge indvandrerdrenge,« siger Carsten Kruse.

Egentlig skulle undersøgelsen have ligget klar i maj. Finansieringsproblemer og utilfredshed med undersøgelsens første del har forsinket processen. Carsten Kruse oplyser, at uenighed om skylden for diskriminationen har forsinket processen.

»Vi har nu droppet at diskutere, hvem der har skylden.

Vi må simpelt hen finde ud af, hvad det her drejer sig om. Når det er gjort, må vi lave en handlingsplan, der hindrer situationer i at opstå,« siger Carsten Kruse.

TV 2s magasin "Dags Dato" afslørede i denne uge, hvordan unge med indvandrerbaggrund blev nægtet adgang til beværtninger.

Derfor mener centerleder fra Dokumentations- og Rådgivningscenteret om Racediskrimination Niels Erik Hansen at undersøgelsen er »håbløst sent« på den, og at sociologerne ikke vil opleve noget kritisabelt, hvis de tager på feltarbejde nu i nattelivet, fordi restauratørerne ikke tør diskriminere på grund af mediedækningen.

»Initiativet er udmærket, men sætter de undersøgelsen i gang nu, skyder de sig i foden.

De skulle i stedet bruge kræfterne på at støtte op om at få ført nogle retssager om diskriminationen - det vil rykke noget,« siger Niels Erik Hansen.

Det var i går ikke muligt at få en kommentar fra undersøgelsens tovholdere i hverken Københavns eller Århus Kommune.

sophie.alvi@jp.dk

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.