Helende heste

Gennem mange år har socialpædagogen Ann Erwall Larsen arbejdet med socialt belastede børn og unge, og de sidste par år med fysisk og psykisk handikappede. I det arbejde har nogle af hendes vigtigste medhjælpere været islandske heste.

Øjnene er varme, og pelsen er blød. Den islandske hest, som vandrer rundt på marken i Nordsjælland, er køn at se på. Den er også en rigtig god bamse, den 20 år gamle hest Brusi.

Men Brusi er meget mere, kan meget mere.

Om vi kommer med vores sorg, vrede, frustrationer eller med vores ulykke. Hesten kan rumme det. I hvert fald, hvis det er en god hest. Eller hvis vi mennesker ikke har gjort for meget for et spolere dyret. Og Brusi er en god hest.

Terapeutiske evner

Ann Erwall Larsen er ikke i tvivl.

Hestene har terapeutiske evner. Både når det gælder de adfærdsvanskelige børn, som hun og hendes mand, Jørn Larsen, har haft i familiepleje gennem mere end 20 år, men også når det handler om de udviklingshæmmede børn og voksne eller fysisk handikappede, som de sidste par år er valfartet til hendes lille rideskole i Klosterriis lige syd for Hornbæk.

»Hestene går ind og heler, der hvor mennesket har brug for det. Indianerne siger, at hesten er det dyr, der hurtigst rekonstituerer sin chakra. Derfor er den i stand til at hele andre.«

Hestene som frirum

Det var lidt et tilfælde, at Ann Erwall Larsen opdagede hestenes evner. Sammen med sin mand etablerede hun i 1984 en døgninstitution i Klosterriis' gamle papirmølle, Charlottenborg.

Hestene har altid været en del af hendes liv, således også i det store hus, hvor hun havde dyrene som sit helt eget frirum: Når ansvaret og konflikterne føltes for massive, kunne hun trække sig ud til hestene. For at finde sig selv igen, for at trække sit eget vejr. Efter et par timer kunne hun vende tilbage med fornyede kræfter. Det gjaldt også, da stedet på et tidspunkt tog tre meget belastede drenge, tre brødre, i pleje.

»De havde så meget vrede, så mange frustrationer. Deres reaktioner var helt uforudsigelige. De sloges, de hang oppe i lamperne og punkterede mine cykeldæk. Alt forsøgte de for at få kontakt med de voksne. Bare den mindste kontakt - om den så var negativ,« husker Ann Erwall Larsen, der også erindrer, hvordan brødrene kastede rundt med og tog spontane kvælertag på husets mindre dyr, geder, kaniner, hunde og katte. Men over for hestene var der ikke samme hårdhændede behandling.

»Når de var med mig i stalden og mødte de store dyr, blev de helt anderledes forsigtige. Lidt mere ydmyge. Det var, som om de stoppede op og tænkte sig om, inden de handlede,« fortæller Erwall Larsen og fortsætter:

»De blev også nysgerrige og begyndte at spørge: "Hvorfor gør den sådan? Hvorfor går den væk?"«

Hesten lyttede

Lidt efter lidt begyndte de tre søskende selv at omgås hestene. Ann Erwall Larsen var hele tiden til stede; hun sørgede for, at hverken hestene eller børnene gik for hurtigt frem.

Hun holdt også fast i, at drengene ikke skulle have nogen pligter i forbindelse med hestene.

»For tænk, hvis det netop var en dag, hvor de havde det forfærdeligt, at de skulle ned og muge hos hesten. Det ville være svært. De børn, der kommer fra kriseramte familier, har så meget at tænke på og holde styr på. De skal have så meget ro som muligt til at rydde op i deres kaos.«

Og her var det, at hestene gik ind og hjalp. Når et af børnene råbte højt og lukkede møg ud, stod hesten bare stille og lyttede. Eller den kunne vælge at puffe til barnet. Og hvis det blev for meget, vendte den sig om og gik.

»Hesten reagerer helt ærligt og klart på de signaler, du sender,« fastslår Ann Erwall Larsen og fortæller, at i tilfældet med de tre søskende gjorde omgangen med heste - samt en ordentlig behandling i øvrigt:

»At de blev nemmere at omgås ved middagsbordet. De børn fik simpelt hen lidt flere dimensioner i deres liv end bare at være vrede.«

Siden har hestene været et tilbud for stedets plejebørn.

De fleste har benyttet sig af det. Enkelte har søgt stedet netop på grund af muligheden for at omgås heste, andre igen har - efter et succesfuldt ophold - valgt at fortsætte med at have heste i deres liv - også i deres voksenliv. Fordi de ved, hvor meget bedre de får det af det.

Ridningen heler

De sidste par år har Ann Erwall Larsen og hendes mand trappet ned for familieplejen.

»Vi ønskede at stoppe, inden vi blev nogle sure gamle pædagoger. Vi har også haft 19 plejebørn, der i gennemsnit har været her fire år. Og nu er vi så gamle, at vi ikke kan være forældrerollemodeller på samme måde. Nu er vi mere nogle bedsteforældre.«

I takt med nedtrapningen af familieplejen er der nogle andre aktiviteter, der er trappet op. Det store hus tilbyder nu bed & breakfast - ikke kun for almindelige turister, men også for ryttere på langfart. De kan overnatte med deres heste og få morgenmad til sig selv og hø til hesten. En anden aktivitet, der er vokset lige så stille, er rideskolen.

Heste skal betales

Og ved siden af almindelig undervisning for mennesker med almindelige behov tilbyder Ann Erwall Larsen også at lære mennesker med psykiske og fysiske handikap at ride. Rigtig mange af disse får det meget bedre.

»F.eks. har skizofrene dårlig kontakt til nervebanerne. Men de tredimensionelle svingninger fra hestens ryg frigør signaler i menneskets nervebaner, og kroppen begynder at arbejde med balancenerven. Den skizofrene begynder at gå bedre, får en bedre holdning og har helt påviseligt brug for mindre medicin. Det mærkes også på deres tale. De får bedre formuleringsevner og bedre humør. Også damp-børn kan hjælpes. De bliver mere koncentrerede, får bedre vejrtrækning og bliver mindre aggressive. Og anoreksi- og bulimipatienter får en større fornemmelse for den krop, som de har fjernet sig fra,« forklarer Ann Erwall Larsen, der dog ikke mener, at hele bedringen kan forklares fysiologisk.

»Hestene har store ressourcer, og de vil gerne hjælpe os mennesker. Alle heste kan gøre det - hvis de får lov. Og hvis vi mennesker behandler dem med respekt,« siger Ann Erwall Larsen, før hun slutter:

»Og vi skal betale til hestene for alt det, de hjælper os med. Det gør vi f.eks. med Brusi, den gamle hest, der både tager sig af skizofrene, af damp-børn og af fysisk handikappede. Ham giver vi fri en gang imellem, og så får han massage.«

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.