Leder: Ældrepenge

DET GÆLDER om ikke at blive gammel i Københavns Kommune. Her er man i kronisk underskud, når det gælder hjemmehjælp og pleje, moderne plejehjem og plejehjems- pladser til dem, der har behov for det.

Samtidig meldes der alt for ofte om uværdige forhold for de ældre, der får lov at ligge i deres senge, ikke kommer i bad og bliver talt grimt til af et personale, der enten har alt for travlt eller ikke har begreb om elementær medmenneskelighed.

GLÆDELIGT VAR det derfor, at regeringen sammen med Kommunernes Landsforening i sommer indgik en aftale om tilførsel af yderligere midler til at forbedre de ældres forhold. For Københavns Kommunes vedkommende knap 47 mio. kr.

Nu er hundeslagsmålet så begyndt blandt politikerne: Skal disse ekstra millioner nu sættes hen på en særlig konto, så man er helt sikker på, at de også bliver anvendt præcis til deres formål, eller skal de indgå i sundhedsforvaltningens store kasse? De borgerlige ønsker pengene øremærket, mens S, SF og R vil lade dem indgå i en samlet vurdering af behovene inden for ældre- og sundhedssektoren, så pengene kan anvendes der, hvor de efter politikernes mening gør mest gavn, også selv om det måske skulle vise sig, at det ikke lige var på ældreområdet.

Den holdning virker farlig. Kommunalpolitikere har tidligere vist sig særdeles dygtige til at omkanalisere penge, der var beregnet på forbedringer inden for et bestemt område, så de blev brugt helt andre steder i kommunen. Almindelig sund fornuft siger derfor, at det nok vil være klogest, om pengene reserveres specifikt til de ældre som et decideret ekstratilskud; ikke som 47 mio. kr., der så bare efterfølgende kan snuppes ud af kommunens almindelige budget på ældreområdet.

DERFOR må såvel borgerne som Folketinget, der har været med til at bevilge de ekstra penge, med rimelighed kunne forlange, at Københavns Kommune efterfølgende kan gøre rede for, hvordan ældreplejen helt konkret er blevet forbedret i kraft af det statslige tilskud.

Men det allerbedste og mest simple var naturligvis, at staten klart og utvetydigt meddelte på forhånd, hvor pengene skulle anvendes. Gerne så klart, at selv de mest drevne kommunalpolitikere ikke kunne misforstå budskabet.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.