Sikkerhedsbrist under planteforsøg

Kravene til sikkerhedsudstyr har ikke været overholdt under forsøg med genmanipulerede planter på Amager.

Sikkerhedsberedskabet under eksperimenterne med genmanipulerede planter på Amager har ikke været i overensstemmelse med reglerne.

Det fremgår af tilsynsrapporter fra Miljøkontrollen under Københavns Amt, der har været på inspektion i det lukkede militærområde, hvor forsøgene i øjeblikket foretages af det københavnske biotekfirma Aresa.

Ifølge reglerne skal affald fra genmodificerede organismer (GMO) være indesluttet i en ganske særlig container, der lukker fuldstændig tæt. Kravet skyldes frygt for, at arvemateriale fra forsøgene ukontrolleret skal sprede sig til miljøet og forurene naturlige arter.

»Aresa havde opstillet en container til klinisk risikoaffald. Amtet gjorde opmærksom på, at dette ikke var i overensstemmelse med reglerne,« hedder det i en tilsynsrapport fra en inspektion den 19. juli.

Beredskab klart

Ved en opfølgende kontrol 1. august var forholdet omkring containeren bragt i orden, oplyser miljømedarbejder John Farr, Københavns Amt.

»De skal have beredskabet klart, hvis der skulle ske spild af GMO-materialet. Det skal opbevares i en fuldstændig tæt beholder, hvorefter affaldet bringes til destruktion,« forklarer John Farr, der påpeger, at kravene til sikkerhedsberedskabet er en del af de betingelser, som Skov- og Naturstyrelsen har opstillet for at godkende forsøgene.

Forholdene rettet

Adm. direktør i Aresa, Jarne Elholm, oplyser, at firmaet nu har rettet forholdet omkring containeren.

»Der er fuldt beredskab efter reglerne nu. Der er ingen sikkerhedsmæssige forhold, der ikke er i orden,« siger direktøren, der påpeger, at en efterfølgende rapport ikke har indeholdt anmærkninger.

Inspektionen den 1. august viste tillige, at Aresas forventninger til udsåning af de genmanipulerede frø endnu ikke kan indfries. Selskabet havde varslet, at man ville sprede frøene maksimalt en halv meter fra forsøgsområdets kanter. Men på grund af vind blev spredningen ukontrolleret og ramte ud over kanterne, fremgår det af rapporten. En yderligere sikkerhedszone rundt om skal dog sikre, at frøene ikke spredes videre til naturen.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.