Kamp om pengepulje til ældre

Københavnske politikere strides om et millionbeløb, der skal forbedre forholdene på ældreområdet.

Rystende billeder af stressede plejehjemsansatte på Fælledgården kickstartede denne sommer debatten om en ældrepleje, der mangler tid, hænder og overskud. Politikerne på Københavns Rådhus stod i kø for at love bedre ældrepleje - nu skændes de om, i hvilken kasse det ekstraordinære milliontilskud for 2007 fra statens ældrepulje skal i.

K, V og DF vil have millionerne direkte ned i sundhedsforvaltningens pengekasse. De frygter, at pengene kan ende med at blive brugt på andre nødlidende områder, men det har et flertal bestående af S, R og SF modsat sig.

»At Venstre og de konservative pludselig ville spille vagthunde for de ældre, skyldtes, at sagen om Fælledgården kørte på højtryk i medierne. Men der er mange andre områder, der har brug for penge, selv om de ikke hitter i medierne. Derfor ønsker vi et samlet overblik,« siger den socialdemokratiske ældreordfører, Ikram Sarwar.

Penge lukker huller

Kommunens Center for Økonomi vurderer, at der ikke er bindinger for enkelte kommuners anvendelse af midlerne. Ikram Sarwar oplyser, at viser det sig, at pengene er øremærket de ældre, så ryger de naturligvis tilbage til de ældre.

»Det kan jeg garantere,« siger han. Sundhedsborgmester Mogens Lønborg (K) giver ikke meget for garantien. Hans erfaringer er, at selv efter klare aftaler, kan kommunen finde på at bruge pengene til at fylde huller.

»Får sundheds- og omsorgsforvaltningen øremærket pengene inden budgetforhandlingerne, er det meget vanskeligt at tage dem igen. Men samtidig er det også svært at vriste pengene ud af budgettet, når først forhandlingerne er gået i gang. Derfor er det bekymrende, at pengene til de ældre er havnet i den store budgetkasse,« mener Lønborg.

Kræver sikkerhed

I KL oplyses det, at man har opfordret staten til at tydeliggøre, om pengene fra ældrepuljen i 2007 er bundet til ældreområdet. Det har de seneste dage ikke være muligt at få et klart svar fra hverken KL, Socialministeriet eller Finansministeriet på, om pengene fra ældrepuljen på forhånd er øremærket til ældreområdet.

Det bekymrer Frank Hansen, formand for Ældrerådenes Fællesudvalg for København.

»Vi skal have sikkerhed for, at pengene går ind på sundhedsudvalgets konto som et ekstraordinært tilskud. Vi skylder politikerne i Folketinget, at når de står og siger, at de har givet flere penge til de ældre, så er de penge også rent faktisk kommet frem til de ældre,« siger Frank Hansen.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.