Leder: Halløj i Metroen

METROENS LEDELSE har efter kritiske artikler om manglende sikkerhed og vedligeholdelse af metro-anlægget bl.a. her i avisen og i Ekstra Bladet blankt afvist, at der skulle være problemer, selv om alt ikke ligefrem synes at være i den skønneste orden.

Det er oplysninger fra unavngivet teknisk personale, som har sat medierne på sporet, fordi det selv har følt situationen uholdbar. F.eks. kan manglende vedligeholdelse kombineret med vandudsivning skabe afbrydelser i driften. Diverse alarmer er slået fra pga. for mange falske alarmer. Det må da bekymre i kundekredsen, at ledelsen anfører, at de er helt uden betydning.

FORLEDEN KUNNE vi berette, at uvedkommende i Metroens tunnel ofte er årsag til forsinkelser, hvad enten det er graffitimalere,
flaskesamlere eller unge, der dyrker såkaldt "trainsurfing" med farlige gratisture på metrotogenes tag. Det på trods af at det er dødsensfarligt at komme i berøring med den kraftoverførende midterskinne i tunnelen, som repræsenterer en dødbringende spænding på 750 volt. Det fremgik, at en særlig sikkerhedsprocedure træder i kraft, når man konstaterer, at personer af den ene eller den anden grund er kommet på afveje. Bl.a. standses togtrafikken, men man skulle tro, at det var endnu bedre med systemer, som forhindrer folk i overhovedet at komme derind. Man kan levende forestille sig, at det vil tiltrække potentielle terrorister, når sikkerheden er mangelfuld, som de forskellige artikler har efterladt indtrykket af.

NU HAR transportministeren udvirket en redegørelse for visse af de forhold, der er kommet frem. Den fastslår, at sikkerheden er god nok, men at der er vedligeholdelsesproblemer, og det er bemærkelsesværdigt, at Trafikstyrelsens tilsyn nu skærpes for at sikre, at de aktuelle tilstande ikke skader sikkerheden på længere sigt. Sikkerheden er »god nok«, noget andet er så, om den er i top. Det kan stadig forekomme uforståeligt, at der er brugt millionbeløb
på alarmsystemer, hvis de ifølge ledelsen er unødvendige. Det virker også uholdbart, hvis der bevidst spares på Metroens
vedligeholdelse.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.