Københavns Palæstina

Man kunne frygte, at den taktik, regeringen har lagt imod Christiania, kunne afføde modstandskamp i Danmark. Christiania har eksisteret i 35 år som et selvstændigt afgrænset område, med egenforvaltning af beboerne - nærmest som en lille stat i staten!

Mange er født og opvokset på Christiania, og endnu flere har boet der det meste af deres liv.

Borgerne er præget af den specielle kultur, ånd og de værdier, som Christiania har udviklet gennem hele sin levetid. Borgerne identificerer sig med stedet, med andre beboere og med Christianias styreform: Konsensusdemokratiet. Ligesom borgere i andre stater gør.

Så selv om meget på Christiania minder om Danmark, er meget alligevel meget anderledes.

Under besættelse

Christiania har nu været under næsten konstant besættelse i 3 år, så selv om christianitterne har været vant til overgreb fra politiet, har stedets selvforvaltning aldrig været mere truet, end det er nu.

Der kan end ikke bygges et lille udsigtstårn, en lille terrasse eller for den sags skyld placeres en lille skurvogn, uden at politiet et par dage efter kommer rendende med et pålæg fra Slots- og Ejendomsstyrelsen om at fjerne og rive alt nyt ned. Dette, sammen med politiets daglige overgreb mod såvel christianitter som jointrygende turister, er med til, at christianitternes integritet krænkes groft. Faktisk i en grad, så det kunne minde om de israelske overgreb mod palæstinenserne - og hvad er det lige, det har ført til?

Symbolværdi

Det er selvfølgelig en overdrivelse; christianitterne er dog ikke blevet skudt og fået deres huse sprængt i luften - endnu. Men befolkningen derude har fået tæsk, er blevet bestjålet, blevet uretmæssigt anklaget, har fået dræbt deres kæledyr, blevet udsat for hærværk og generelt chikaneret på alle tænkelige faconer - og næste skridt er jo husene.

Hvordan mon det modtages? Bøjes nakken igen? Man bør nok heller ikke være blind for, at Christiania for rigtig mange mennesker er et symbol på, at det danske samfund netop ikke er flertalsdiktatorisk, men derimod et rummeligt samfund, der giver plads til anderledes tænkende og til folk med behov, der adskiller sig fra normen.

Vågn op

Jeg er bange for, at der kunne opstå et behov for at slås for de værdier, mange kunne føle sig frarøvet. Og så kan man jo kun gisne om, hvilken form den krig vil tage.

Vågn nu op, "kære" flertal, inden det er for sent; 30 pct. af befolkningen ønsker Christiania bevaret med hash, hippier og selvforvaltning. Men de skal vel bare ligge under for det flertalsdiktatur, der er skabt af Venstre, de konservative og ikke mindst Dansk Folkeparti. Ingen plads til diversitet, kreativitet og innovation. Men rigtig god plads til at kvæle alt, der ikke falder i regeringens og DF's smag.

Nu vil jeg ikke gøre mig til fortaler for, at der skal oprettes endnu en stat, da en af mine hovedteser netop er, at landegrænser skal nedbrydes - men jeg vil prøve at formidle en forståelse for, at der er opstået en kulturel egenart på Christiania, fuldt ud på lige fod med den danske identitet, som betyder rigtig meget for stedets indbyggere.

En velment advarsel

På den anden side er der måske et internationalt behov for en stat som Christiania.

Dette indlæg var også en velment advarsel til en snæversynet og polariserende regering. Poler, der er for langt fra hinanden, mødes ofte med et brag, som for eksempel israelere og palæstinensere.

Fronten er skarp

Og man må sige, at fronten mod Christiania efterhånden er trukket ret skarpt op. Ingen christianitter ønsker krigen, den påføres kun udefra, blandt andet ved politiets daglige besættelse af området, deres overgreb mod individer, drab af kæledyr, hærværk mod kreative tiltag og anden indskrænkning af Christianias selvforvaltning. Og så er vi jo ikke nået til husene endnu!

Med et ønske om, at Christiania kan leve i fredelig og harmonisk sameksistens med et rummeligt Danmark.

Jeg har skrevet læserbrevet som set udefra, for i min subjektivitet at kunne være lidt objektivt skrivende.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.