Haarder vil tillade etnisk opdeling

Undervisningsministeren vil skabe rene linjer, så skolerne kan opdele eleverne efter etnicitet.

Vesterbro Ny Skole får med al sandsynlighed lov til at foretage en etnisk opdeling af sine elever.

Skoleborgmester Bo Asmus Kjeldgaard (SF) troede ellers, at han havde fået sat en stopper for skolens planer, som han mener er diskriminerende.

Men undervisningsminister Bertel Haarder (V) gik onsdag eftermiddag ind i sagen og overtrumfede skoleborgmesteren.

»Jeg bakker op om ordningen, og jeg håber, at ministeriet kan godkende ordningen som lovlig, eventuelt med ændringer af visse formuleringer,« siger Bertel Haarder.

Vesterbro Ny Skole vil kun adskille eleverne i enkelte timer om morgenen.

Flere andre københavnske folkeskoler med overvægt af elever med indvandrerbaggrund har allerede en form for etnisk opdeling, idet man i årevis har fordelt danske elever på få klasser, hvor der også er indvandrere og dermed oprettet rene indvandrerklasser.

Skolelederne erkender, at det ikke optimalt, men forklarer, at det er nødvendigt for at undgå, at de danske elever flygter til andre skoler, så alle klasser ikke ender med at blive rene indvandrerklasser.

»Vi skal ikke dunke de skoleledere oven i hovedet, som prøver at finde løsninger på de store integrationsproblemer, som samfundet har påført deres skole. Det, man vil gøre på Vesterbro Ny Skole, forekommer mig mindre indgribende end det, man har gjort på eksempelvis Nørrebro,« siger Bertel Haarder.

Han håber, at ministeriets embedsmænd kan erklære skolens planer om opdeling for lovlige allerede i dag, så både skolen, forældrene og børnene kan gå skolestarten på mandag trygt i møde.

Hurtig afklaring vigtig

For skoleborgmester Bo Asmus Kjeldgaard er det primære, at der kommer en afklaring inden mandag. Desuden håber han på, at Undervisningsministeriet snart får skabt helt klare retningslinjer for, hvornår man må opdele eleverne, og hvornår man ikke må, så skoleledere og kommunalpolitikere ved, hvad de har at holde sig til.

Det undrer dog skoleborgmesteren, at ministeren er kommet med så klare udmeldinger, inden han har set en redegørelse fra skolen. Den får Bertel Haarder først i dag.

»Jeg synes lige, at ministeren skal se redegørelsen først, så han kan se, hvad der foregår. Jeg synes, at han står sig bedst ved først at udtale sig, når vi ved, hvad der er lovligt,« siger Bo Asmus Kjeldgaard.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.