Færre klager over p-bøder

Adgang til rigspolitiets register over stjålne køretøjer vil betyde endnu et fald i antallet af klager.

Antallet af klager over parkeringsbøder i København er halveret på to år. Selv om det lille girokort i forruden stadig giver anledning til frustration og vrede, valgte kun 6,5 pct. af bilisterne at klage sidste år. En halvering i forhold til 2004.

Ifølge Parkering København, der står for en stor del af den daglige kontrol med parkeringen i byen, skyldes faldet i antallet af klager bl.a. bedre information om parkeringsforholdene.

»Men forklaringen er også, at der er kommet mere klare retningslinjer, så parkeringsvagterne ved præcist, hvad de skal forholde sig til. Der bliver ikke pålagt en afgift, hvis der er den mindste tvivl,« fortæller kommunikationschef i Parkering København Mette Brinch Clausen.

Får ikke medhold

Sonny Kristoffersen, jurist i Forbrugerrådet, mener dog, at forklaringen skal findes et helt andet sted.

»Folk har nok en opfattelse af, at de ikke har en kinamands chance for at få medhold, hvis de klager. De, der skriver bøden, arbejder samme sted som dem, der skal behandle eventuelle klager, så det kan være svært at tro på, at man bliver behandlet uvildigt,« siger Sonny Kristoffersen.

Han tilføjer, at det ideelle ville være, hvis en uvildig instans stod for klagesagerne. Færre klager betyder mindre arbejde for de godt 230 ansatte i Parkering København.

Og der er udsigt til, at papirstakkene bliver endnu mindre, når parkeringsvagterne om kort tid får adgang til rigspolitiets register, så der ikke bliver lagt et girokort i forruden på en stjålet bil.

Stjålne biler

»Det er jo ekstra surt for ejerne, at de i første omgang får stjålet deres bil, og at der derefter kommer en regning for ulovlig parkering. Vi har nu en aftale på tegnebrættet, der betyder, at parkeringsvagterne med det samme kan se, hvis en bil er meldt stjålet,« forklarer Anders Møller, direktør i Parkering København.

I 2005 var der omkring 450 af den type sager, men når det nye system er på plads om et par måneder, vil p-vagterne kunne se, at bilen er stjålet, og kontakte politiet med det samme.

Rigspolitiet havde ikke de store betænkninger ved at lade Parkering København trække på registrene.

»Vi besluttede at levere oplysningerne, for det kan jo kun være en fordel for bilejere og forsikringsselskaberne,« forklarer vicerigspolitichef Peter Carpentier.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.