Ny chance til skole med dårligt ry

Forældrenetværket Brug Folkeskolen på Nørrebro har været med til at genskabe de etnisk danske forældres tillid til Hellig Kors Skole.

I årevis har Hellig Kors Skole kæmpet med sit rygte.

Gennem otte år har skoleinspektør Claus Mygind hørt på de samme betænkeligheder fra bekymrede forældre.

Der er for mange tosprogede elever. Det faglige niveau er for lavt, og der er ballade med de store drenge.

Som på mange andre skoler på Nørrebro har de etnisk danske forældre i høj grad fravalgt Hellig Kors Skole til fordel for en privatskole.

Men nu ser bøtten ud til at være vendt.

Da klokken på Hellig Kors Skole i går ringede ind til første skoledag for de to nye børnehaveklasser, var næsten halvdelen af eleverne børn af danske forældre.

Aktiv i lokalområdet

»Der er blevet skabt en forståelse for, at man skal være aktiv i lokalområdet og ikke bare bo her, fordi det er eksotisk,« siger Claus Mygind.

I samarbejde med forældrenetværket Brug Folkeskolen på Nørrebro har skolen på forældremøder på tværs af lokalområdets børnehaver fået aflivet en myte eller to.

Ifølge Claus Mygind er de fleste danske forældre mere bekymrede for trygheden for deres barn end det rent faglige.

Og det bekræfter Gitte Jørgensen, som er formand for Brug Folkeskolen på Nørrebro.

»Jeg har selv en søn med helt lyst hår og store blå øjne. Jeg var bange for, at han ville blive slået ned i skolegården. Det er sådan nogle bekymringer, man har,« siger Gitte Jørgensen.

Hendes søn er lige begyndt i første klasse på Hellig Kors Skole, og hun har videregivet sine erfaringer fra det første skoleår i børnehaveklassen til de forældre i netværket, hvis børn lige er begyndt i børnehaveklassen.

Skolen som medspiller

»Det betyder noget, at det er andre forældre, som fortæller om skolen. Hvis en skoleinspektør står og siger, at det her er en god skole, så tænker man, jamen det får han jo sin løn for,« siger Gitte Jørgensen.

For Hellig Kors Skole er udviklingen en mulighed for at gøre op med det dårlige ry og være en aktiv medspiller i integrationsprocessen i lokalområdet. Men af erfaring ved skoleinspektør Claus Mygind, at tingene ikke bare går af sig selv, fordi der er lige mange etnisk danske og tosprogede børn i en klasse.

Sådanne klasser har skolen enkelte af på de ældste klassetrin. Men her har de danske og de tosprogede elever i løbet af årene holdt sig mere og mere adskilt.

Bygger bro

Flere fælles aktiviteter med børnene skal være med til at undgå, at det går på samme måde med de nye børnehaveklasser.

»Visionen er at opbygge et kammeratskab mellem eleverne, som kan bygge bro mellem forældrenes meget forskellige baggrunde,« siger Claus Mygind.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.