Tænk større i byplanlægningen

Behovet for parkeringspladser i København er meget stort, og antallet af cirkulerende bilister på jagt efter en parkeringsplads er stigende.

Der er over en årrække fjernet flere parkeringspladser, end der er kommet til. Trafikken bliver tættere dag for dag. Forretningslivet i bykernen dør ud, hvis der ikke bliver foretaget noget drastisk for at forbedre vilkårene. Storcentrene i omegnen øger deres konkurrencefordel bl.a. ved at tilbyde ideelle parkeringsforhold og efterlader City som en grå klat. I mange andre store byer findes der underjordiske anlæg og parkeringshuse i langt større omfang end i København. Man har også ensrettede boulevarder og gader samt planlagt lange grønne bølger i stort omfang.

Under jorden

Løsningerne ligger næsten lige for næsen af os. Først vil en havnetunnel med frakørsler til store gader mindske den gennemkørende trafik.

Derudover vil en ensretning af nogle store gader give en mere glidende trafikstrøm. Parkeringsanlæg på strategiske steder sammenkædet med mindre servicebusser, der roterer i bykernen, kan lette en hel del af trykket. En nem løsning er f.eks. at lave et parkeringsanlæg under vandet i Nyhavn.

Det vil blive helt usynligt bortset fra et par diskrete ramper. Det Kongelige Teaters gæster vil også få stor nytte af et sådan anlæg, især når den nye scene på Sankt Annæ Plads tages i brug. Bliver det en succes, kan man fortsætte under søerne og kanalerne nær bykernen. En sidegevinst vil være, at man får mulighed for at rense søerne godt og grundigt op.

Tænk stort

Før man restaurerede Kgs. Nytorv, havde man muligheden for at lave et fantastisk anlæg, som kunne rumme alle de køretøjer, der er parkeret i den østlige del af den gamle by. Det er en god mulighed at have parat i skuffen. Anlæggene kunne drives af Parkering København, som sikkert kan skaffe en stor del af midlerne til etableringerne af parkeringsafgifterne og derudover fortsat ville få indtægter ved driften af anlæggene. Tænk stort, tænk fremad, lad ikke små detaljer stoppe gode initiativer. Det er kun vor danske middelmådighed, der sætter grænser for udvikling. Overborgmesteren har lovet at vende udviklingen i hovedstaden 180 grader, så kom bare i gang. Det ville være glædeligt.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.