Legepladser passer børn

Bemandede legepladser fungerer som institutioner for 700 børn. Uforsvarligt, siger medlem af Borgerrepræsentationen. Et socialt problem, siger integrationsekspert.

Flere end 700 overvejende indvandrerbørn i Københavns Kommune bruger de bemandede legepladser i stedet for at gå i børnehave eller fritidshjem. Det viser en rundspørge, KØBENHAVN har foretaget blandt de bemandede legepladser.

Jette Bergenholz Bautrup (S), medlem af børne- og ungeudvalget, mener, at det bør få alarmklokkerne til at ringe i kommunen:

»Det er uforsvarligt, når der ikke er mere personale på legepladserne,« siger hun og agter at rejse spørgsmålet i børne- og ungeudvalget.

Fahmy Almajid, integrationsekspert, peger på, at det er et udtryk for et socialt problem:

»Flere undersøgelser viser, at den bedste integration sker i børnehaver og fritidshjem, men en del børn går ikke i institution, fordi forældrene ikke har råd. Det er et problem. Jeg har talt med flere af de forældre, som fravælger institutioner. De siger, at hvis de skal betale for institutionspladser, vil det gå ud over mange andre ting i familien. Og jeg tror på dem,« siger han.

Jette Bergenholz Bautrup ser også legepladsernes børnepasning som udtryk for et socialt skævt Danmark, men lægger vægt på, at børnene må ind i de etablerede institutioner:

»Vi taler om integration og om at forebygge, så kan det altså ikke nytte noget, at vi ikke får fat i disse børn. Det kan betyde problemer både fagligt og i deres sociale relation til andre,« siger hun og foreslår om nødvendigt, at forældrebetalingen til fritidshjem trækkes i børnechecken.

Har ikke råd

Det er Fahmy Almajid ikke enig i:

»Det er en rigtig dårlig løsning. Majoriteten vil ikke have råd til det,« siger han og foreslår i stedet større rabatter til disse familier.

Pia Bah, socialpædagog og medlem af forretningsudvalget i Landsforeningen af Socialpædagoger, som organiserer personalet, gør opmærksom på, at de bemandede legepladser har mange målgrupper. Bl.a. dagplejere med børn og forældre med småbørn.

Hun mener også, at de børn, der kommer dagligt, skal over i de etablerede institutioner, men peger samtidig på legepladsernes styrke som en platform for integration.

»Kommunen bør i langt højere grad tage legepladserne med i deres integrationsindsats. De har også forældrene med. De kan de her ting, men det er nødvendigt med flere ressourcer,« siger hun.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.