De rigtiiiiiige mennesker

En lille plasticklump lå i hans lomme. Han yndede at tage den frem og fortælle folk, at det var en barnehjerne. En bizar kommentar til de 9.500 hjerner, som ligger i kælderen under det psykiatriske hospital i Risskov, hvor de gennem årtier blev fjernet fra afdøde, psykiatriske patienter, uden at de pårørende fik besked om det.

Historien om 72-årige Kaare Høiaas, der i mange år var fast inventar i Holmbladsgade-kvarterets gadebillede med sit hvide skæg, jødekalot og ildelugtende armytøj, handler om en af byens mange såkaldte skæve eksistenser. Han forvildede sig ind og ud af sin hjernes krinkelkroge. Levede alene i sin lejlighed i Jenagade, hvor forfaldet voksede, indtil det lænede sig op ad væggene. Så døde han og blev begravet af Københavns Kommune.

Et andet liv

Men før han lod avisbunkerne vinde kontrollen over sit hjem, havde Kaare Høiaas et andet liv.

Et liv med en kone ved navn Inger med rødt hår sat i fletninger.

»Hun døde desværre. Hun døde i hans arme. Det sagde han altid. Han slog hovedet meget alvorligt som ganske ung i en knallertulykke. Det betød, at han fik invalidepension. Han gik under navnet Kaare Knækæg. Nogle mener, at ulykken gjorde ham skør, men jeg har hørt andre sige, at Kaare var mindst lige så skør, inden han knækkede ægget,« siger Per Selmer, der sammen med veninden Mette sidder i en lejlighed på Christianshavn.

De kender begge Kaare fra Galebevægelsen. En bevægelse fra 1979 for personer, der havde oplevet galskaben og de psykiatriske institutioner. Med demonstrationer, sommerlejre og teater på gaden satte de fokus på psykisk syges rettigheder. Kaare Høiaas var vred over den store brug af medicin i psykiatrien. I vanvittige artikler i Galebevægelsens blad kritiserede han forsøgene med lobotomi og elektrochok.

»For mig er lyden af popcorn at ligne med elchok sød musik af sprængte hjerneceller,« skrev han i en artikel, hvor han udgav sig for at være en gammel psykiater.

Folk fik et "klik"

Han fulgtes tit med Christian Bonde, der som femårig fejlagtigt kom under åndssvageforsorgen. Der blev han i hele 25 år, indtil en læge fik ham ud.

Ofte stod de to mænd ved Nørreport, hvor spillede Kaare spillede læge med hvid kittel og et apparat, der kunne sige klik, Han "klikkede" folk og sagde, at de havde fået elektrochok.

Kaare og kvinder

Kvinderne havde Kaare Høiaas et mærkeligt forhold til. Han var meget kritisk over for dem. Men han savnede dem også. Moren, der kom fra Norge, havde efterladt en modstand mod alt snerpet i ham. Det kom til udtryk i sætninger, som han brugte igen og igen.

»Man skal passe på, at man ikke vækker forargelse ved at kigge på en damecykel uden frakkeskåner,« var hans ironiske karakteristik af snerpede kvinder.

»Han talte også altid om "dem" og os. Os var os i Galebevægelsen. Alle andre omtalte han som "de rigtiiiiiige mennesker",« fortæller Per Selmer.

Sympati for undertrykte

Kaare Høiaas jødekalot var udelukkende et symbol på hans sympati for undertrykte grupper.

»Galebevægelsen handlede dengang om, at vi var mange, der havde noget at sige om forholdene for psykisk syge, og vi havde endda behandlere, der støttede os. I dag ved jeg ikke, om Galebevægelsen ændrede nok. I dag taler folk om behovet for mere tvang, mens folk, der selv opsøger systemet, ikke kan få en sengeplads,« siger Per Selmer.

De seneste mange år har han ikke talt med Kaare.

Andre fra Galebevægelsen mistede også kontakten med Kaare Høiaas, der gik sine egne veje. Kun én kom til begravelsen. Overlæge Mette Galløe.

Medmenneskelighed

Heller ikke hun havde talt med Kaare Høiaas i mange år. En eftermiddag så hun ham fra bilen. Han kom gående hen ad fortovet. To uger efter læste hun en annonce, hvor hans pårørende blev efterlyst.

Da hun var ung læge, havde han lært hende, at der godt kan være kvalitet, varme og medmenneskelighed bag en mærkelig facade. Siden havde hun arbejdet med at dæmpe psykiske sygdomme og finde frem til den person, der egentlig er til stede bag sygdommen.

»Så en slags pårørende ville jeg gerne opfattes at være. Derfor gik jeg med i kirken den smukke varme efterårsdag,« siger hun.

Tak til

Kulturcaféen,

Lasse Rossen,

Skalle-Jørn,

Kofoed Skole,

Amager Politi,

Prags Boulevard-

øldrikkerne,

Johns Kro,

købmanden,

præsten i Holmbladsgade,

Mette Galløe,

Galebevægelsen,

Amager Hospital,

Allehelgens kirke

og præst Line Haahr,

tidligere leder af kulturcaféen Hans De Place.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.