Før og efter et kraniebrud

Journalist Jamilla Sophie Alvi har de seneste to dage forsøgt at opspore en af Holbladsgade-kvarterets skæve eksistenser ved navn Kaare for at høre ham fortælle sin historie.

I forrige kapitel viste det sig, at man ikke skal udskyde at spørge til folks livshistorie. Kaare døde på Amager Hospital sidste oktober.

Der var ingen pårørende i Allehelgens Kirke på Amager den 18. oktober i fjor. De var blevet efterlyst i aviser, som det altid bliver gjort, før folk bliver begravet på det offentliges regning. Kun én person vedkendte sig den 72-årige Kaare Høiaas fra Jenagade med julemandsskæg, jødekalot og ringeklokke på sin stok. En overlæge fra psykiatrien havde gennem mange år fulgt ham. De havde drukket kaffe og talt. Overlægen havde fortalt præsten Line Haahr, at hun havde lært meget af Kaare Høiaas, der kendte det psykiatriske system indefra.

Nu sad hun på en bænk i den tomme kirke, mens solen skinnede på kirkens tag.

Ingen lever for sig selv. Ingen dør for sig selv. Om vi lever eller dør, tilhører vi Gud. Sådan sagde Paulus, og de ord tænkte Line Haahr på nu - som ved alle de andre gange, hun havde stået foran en kiste i en tom kirke.

Et liv før og efter

»Kære alle,« sagde hun, »vi er i dag samlet her for at sige farvel til Kaare Høiaas, som er død. Kaare Høiaas fik på et tidspunkt i sit liv tilnavnet Kaare Knækæg, efter at han havde haft et kraniebrud. Dette kraniebrud satte muligvis et skel i Kaares Høiaas' liv - sådan at forstå, at der er et før og et efter dette kraniebrud. Kaare Høiaas var, hvad man kalder en skæv eksistens. I mange år besøgte han Københavns forskellige psykiatriske skadestuer, kom ind og drak kaffe og talte på sin egen stille måde om sindslidende menneskers værdier og evner. Han var meget vellidt, hvor han kom, og trængte ind hos andre mennesker - også dem på den anden side af behandlingssystemet. Kaare Høiaas var også med i Galebevægelsen, hvor han kæmpede energisk for de sindslidendes rettigheder. Så selv om han ikke havde det store overskud, så gav han det, han havde, for denne sag ...«

Ordene havde hun forfattet med overlægens hjælp. Sammen sang de tre salmer. "Nu falmer skoven", "Jeg er træt og går til ro", "Du gav mig O Herre en lod af din jord".

Hurtigt ned ad bakke

Det var gået hurtigt ned ad bakke den dag, hvor Kaare havde fået det dårligt hos købmanden på hjørnet af Cumberlandsgade og Holmbladsgade. Henrik, der gør rent i butikken, havde hjulpet ham tilbage til lejligheden i Jenagade. Den 26.09. kl. 17.39 bragte ambulancen ham til Amager Hospital. Kroppen kunne ikke mere. Kl. 10 minutter i 10 næste morgen var det slut med at afbryde foredrag, kæmpe for psykisk syges rettigheder og ryge ind og ud af det psykiatriske system. Han blev kremeret. Det er det billigste. Han blev begravet i ukendt fællesgrav på Sundby Kirkegaard.

Men hvem var han så - manden med skægget? Tre dages samtaler og besøg i alle miljøer fra bodegaer, kiosker, foreninger til Christiania havde ikke løftet meget af sløret for Kaare Høiaas' liv. Ikke andet, end at han var del af en trist statistik. 300 personer bliver hvert år begravet af Københavns Kommune på det offentliges regning. Hvert syvende menneske, der dør i København, dør alene. Andre dør på et hospital uden at have kontakt med nogle pårørende.

Pointerne flagrer

Historierne om Kaare var lige så usammenhængende, som når han selv havde stået på gaden og forsøgt at fortælle en historie om sig selv. Pointerne flagrede i vinden.

Som dagene gik, begyndte jeg at give op. Måske var pointen, at ingen i virkeligheden kendte ham. Jeg fandt en artikel, som journalist Erik Valuer havde skrevet op til årsskiftet i Politiken. Den handlede om, hvordan han gang på gang endte sin avislæsning ved de små annoncer, der efterlyser pårørende til døde.

Nævnt - og glemt

Han opremsede årets navne fra annoncerne. I rækken af navne - lige mellem Esther Kirstine Christensen og Johan Liliendal - stod navnet Kaare Høiaas.

»De fik alle sammen indrykket deres tekst på det offentliges regning. De blev alle sammen nævnt - og derefter glemt.«

Det endte artiklen med.

Og det var vel også en fin slutning - men ikke helt. Torsdag i sidste uge dukkede et navn og et telefonnummer op.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.