SKAT er for slap ved kiosksvindel

Kiosker, der fusker med pant og afgift, kan betale bøden af til SKAT i afdrag. Bryggeriforeningen ønsker skatteministerens indgriben.

Med skærpede bøder, razziaer og hak i næringsbrev har regeringen sat sig for at komme svindel i kiosker og grønthandlere til livs. Men den hårde linje går kun indtil SKAT's hoveddør - her kan butiksejerne, ifølge KØBENHAVN's oplysninger få lov til at betale bøden i afdrag.

Det kalder Bryggeriforeningens kommunikationschef, Kaspar Bach, grotesk.

»Vi er helt hovedrystende. Hele intentionen i regeringens indsats er, at driver man sin kiosk ved hjælp af svindel, som jo er organiseret med bagmænd og hele pibetøjet, så skal det være svært, og det skal gøre ondt, og helst skal det lukke din butik,« siger Kaspar Bach.

Totalkrig mod snyderi

For et år siden indledte SKAT totalkrigen mod kioskerne for at komme snyderiet med pant og afgifter til livs. Dengang udtalte funktionsleder i SKAT Lars Klamer, at forretningerne tilsyneladende er ligeglade med de skærpede bøderegler.

»De regner bøden ind som en almindelig driftsomkostning, som de fleste kiosker tager med et smil,« sagde han.

Bryggeriforeningens kommunikationschef, Kasper Bach, mener, at afdragsordningen giver kioskejerne mulighed for at fortsætte med at tage bøder med et smil.

»Det har været politikernes ønske at stramme reglerne, så det gør mest muligt ondt. En afdragsordning er noget mærkeligt inkonsekvent noget. Er man svindler og får en bøde og en afdragsordning, kan man med andre ord fortsætte sin svindel,« siger Kasper Bach, der opfordrer skatteminister Kristian Jensen (V) til at stoppe ordningen øjeblikkeligt.

Alternativet er lukning

SKAT Københavns retschef, Bent Lekdorf, oplyser, at SKAT til tider indgår en afdragsordning med en kioskejer, hvis vedkommende vedkender sig bøden, men ikke kan betale den på én gang.

»Det er rigtigt, at der har været nogle betalingsordninger, hvor man kan sige, at det måske ikke er intentionen i loven. Alternativet er, at vi skal gå ind og lukke kiosken. Så skal vi gøre udlæg i nogle colaer, der ikke kan sælges, eller grøntsager, der rådner, før de kommer på auktion, for at inddrage 5.000 kr. Det kræver nogle geværgreb, der er meget voldsomme i administration,« siger Bent Lekdorf.

Han oplyser, at i de seneste fire måneder har ni kiosker i Storkøbenhavn indgået en afdragsordning med SKAT. Hovedparten har lukket deres virksomhed.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.