Regionens grundvand truet

Da regeringen lancerede den nye kommunalreform, var slagordene enkelhed og en indgang til det offentlige system. Man må nok konstatere, at det er blevet noget helt andet inden for grundvandsbeskyttelsen, hvor det hverken er enkelt, eller der er én myndighed, der klarer opgaven.

Tidligere havde amterne opgaven, men nu har staten overtaget kortlægningen af grundvandet. Kommunerne bestemmer nu, hvor de vil lægge virksomheder, der kan forurene, og regionerne har fået den utaknemmelige opgave at rydde op, når skaden er sket. Hvordan den enkelte borger, borgergruppe eller miljøorganisation skal finde ud af arbejdsfordelingen, og hvem de skal klage til, står hen i det uvisse, hvis de føler deres grundvand truet.

Tre myndigheder

Alene opdelingen i tre myndigheder gør det svært at koordinere tingene, og der er en fare for ansvarsforflygtigelse, navnlig hvis noget går galt. Forurener en virksomhed grundvandet, er det så staten, der ikke har kortlagt grundvandet godt nok, eller er det kommunen, som skulle have sagt nej til den placering, virksomheden fik, der har ansvaret, og hvem skal betale for oprydningen? Sådan kunne der stilles mange spørgsmål, og der er ganske få svar. Som medlemmer af Region Hovedstaden er det en stor opgave for os at rydde op efter "fortidens synder". I regionen er der registreret ca. 500 grunde, der er forurenet og skal ryddes op. Hertil kommer et antal på ca. 2.000, der ikke er undersøgt godt nok til, at man kan sige, om de skal renses. Derudover kommer der hele tiden nye forureninger frem.


Selv om Københavns Amt sidste år tilførte 15 mio. kr. fra salget af NESA-aktierne til brug for oprydning, må vi konstatere, at tidsgrænsen for at få ryddet op flytter sig længere væk, og i mange tilfælde er over 20 år, hvad der er helt uacceptabelt. På disse år kan millioner af kubikmeter vand blive forurenet. I fremtiden er det svært at se, hvordan vi skaffer de nødvendige midler til at få ryddet op, da regionen ikke selv må opkræve skat.

Afhængige

Vi er helt afhængige af statens og kommunernes bidrag, og da de ikke er myndighed på området, er det måske ikke det, der står øverst på deres prioriteringsliste. Selve oprydningen er altså et stort problem, men for at få ryddet op så billigt og effektivt som muligt, kræver det også, at metoderne til oprydning bliver bedre og bedre. I københavns Amt har vi udviklet mange nye metoder til oprydning og afsat midlerne til det. Skal vi i fremtiden stadig gøre det bedre og billigere, kræver det også en investering i udvikling af nye metoder. Kun fremtiden kan vise, hvordan vi behandler vores grundvand, men i øjeblikket er det truet.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.