Leder: Frihold Kløvermarken

SOCIALDEMOKRATERNE i København håber stadig, at forslaget om at bygge 3.000 nye boliger rundt om Kløvermarken bliver til noget, og en masse andre københavnere håber lige så inderligt, at det aldrig bliver til noget. Forståeligt nok, for forslaget har meget, der taler imod sig.

Dels arkitekturen, der næppe kan undgå at virke temmelig påtrængende i forhold til omgivelserne. Dels selve ideen med at omkranse et stort, rekreativt område på Amager med etagebyggeri.

FOR DET FØRSTE siger det sig selv, at et nybyggeri af den størrelse må sluge ganske meget af det grønne område. Det er jo ikke gjort med selve byggeriet. Også særlig plads til beboernes rekreative behov samt parkeringspladser, cykelstativer, affaldsfaciliteter og andet skal regnes med i et område, hvor pladsen i forvejen er kneben, når det gælder boldbaner. Samtidig vil et nybyggeri med 3.000 boliger belaste trafikken i området betragteligt.

For det andet lider Kløvermarken i forvejen af pladsmangel, når det gælder det nødvendige antal boldbaner. Der er lange køer af interesserede, som gerne vil være medlemmer af diverse klubber i Kløvermarken. De kan bare ikke blive det, fordi der i forvejen er fyldt op. Med færre baner bliver der naturligvis endnu mindre plads til de boldglade.

For det tredje vil et nybyggeri, der kommer til at ligge ud til et hav af boldbaner, næppe blive specielt attraktivt at bo i. I hvert fald ikke, mens der spilles bold. Larmen fra hundredvis af unge mennesker, der pisker rundt på banerne i alle døgnets lyse timer, vil blive en støjgene af anseelige dimensioner, når lyden reflekteres på det lukkede murværk.

EFTER DE mange massive protester har socialdemokraterne filet på forslaget. Nu skal byggeriet være lavere, og boligerne mindre. Det nedsætter nemlig kravene til friarealer. Samtidig lover man at afsætte 10 mio. kr. til at forbedre de eksisterende boldbaner. Men det nye udspil lugter langt væk af ynkelige forsøg på at gøre projektet mere spiseligt for borgerne og politikerne.

Forhåbentlig vælger et flertal derfor at kassere forslaget, når det om kort tid skal behandles i Borgerrepræsentationen. Hvad der umiddelbart kunne ligne en genistreg, viser sig nemlig ved nærmere eftersyn at være et vildskud.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.