Revy i kolonihaven

Det kan godt være, at der både er revy på Bakken, i Tivoli og adskillige andre steder i det danske sommerland. Men nu har Københavns nyeste bydel, Ørestad, også en af slagsen. Den holder ydmygt til i en kolonihave i skyggen af Field's.

Der er dømt gospel for fulde telt-gardiner. Hænderne blafrer, og tonerne vælter sig op under den hvide teltdug, vælter videre ud på kolonihavens lille grusvej - og viser vej til Ørestad Revy 2006.

For her på Slusevej 15 i en lille kolonihave har en håndfuld unge skuespillere trodset områdets ikkeeksisterende kulturelle traditioner. Det kan godt være, at der ikke er særlig meget kultur i Ørestad. Men det skal der til at blive. Og hvad er mere oplagt end at lave en revy?

»Du bliver glad i Ørestad,« himler de rytmisk i afslutningsnummeret, der handler om de restauranter, der (ikke) er i Ørestad. Og den kultur, der (heller ikke) er i Ørestad. Men, fortsætter de: »Der er et lys for enden af tunnelen.«

Huset, i hvis have det kommende revy-telt står, tilhører Kasper Eplov Andersen. Han sukker efter kultur, og hans ønske om at lægge have til en eventuel kommende revy var så højt og gennemtrængende, at stand-up-komikeren Susanne Billeskov og hendes teaterimprovisationsgruppe, De Klaustrofobiske Kosmonauter, hørte om det.

De tøvede ikke. Blot de kunne være sikker på at få ordentlig mad under prøveforløbet og i spilleperioden, ville de godt lægge talenter, tid og ideer til forsøget. Som sagt så gjort.

»Og vi har sammensat et program, hvor der både er politiske sketcher og mere gakkede indfald,« fortæller Susanne Billeskov, der på scenen ofte fører sig frem som den midtjyske antiheltinde Lone Jensen.

Kvinder griner af sig selv

Lone Jensen var den figur, som gav Susanne Billeskov vindertitlen i 2004's tv-konkurrence, "Scenen er din". Og det er også som Lone Jensen, at Susanne Billeskov nu farer land og rige rundt og fortæller om underdrejede drømme om berømmelse og andre genkendelige følelser fra kvinders liv.

»Hvor mænd ofte serverer vittigheder, der ligger uden for dem selv - de griner af de andre - er det anderledes med kvinders humor. Når jeg stiller mig op som Lone Jensen, så udstiller jeg mig selv. Når du som kvinde griner af Lone Jensen, så griner du af dig selv. Det er det, som gør kvinder gode til komik. De blotter sig selv,« siger Susanne Billeskov og fortsætter:

»Derudover - og det er også groft sagt - så er mænd mere til noget med at slå en fis. Og så er det ekstra sjovt, hvis der er én, der slår en endnu højere fis. Det er jeg da også til, men jeg synes ikke, det er sjovt, når de prutter for sjette gang. Jeg er mere til situationer, underlige situationer.«

Fokus på historien

Næsten alle scenerne i revyen, hvoraf en del er underlige situationer, er udviklet gennem improvisationsteknikken langform. Modsat den mere kendte stil, hvor scenerne er korte, og pointerne kommer hurtigt - tænk blandt andet på improgruppen Så hatten passer - vælger skuespillerne i langformen at improvisere i op til 45 minutter.

En del af episoderne i den danske sitcom Langt fra Las Vegas er skabt ud fra langformen. Det samme gælder den amerikanske komedieserie Seinfield.

Susanne Billeskov forklarer:

»Når vi arbejder ud fra langformen, står vi hele tiden og laver et manus - mens vi spiller. Figurerne kan udvikle sig, og der kommer hele tiden nye dilemmaer ind over. Det gør, at der bliver meget mere fokus på historien, og det behøver ikke at være sjovt hele tiden. I revyen møder du nogle af de figurer, dilemmaer og problemstillinger, som disse lange improvisationer har ført frem i lyset.«

Modsat den traditionelle revy, hvor det nærmest er bestemt på forhånd, hvor du skal grine - her er pointen, og her ligger grinet - skaber den lange form scener, som ofte er mere åbne for publikums egne fortolkninger. Det kan Susanne Billeskov godt lide:

»Som publikum har jeg det jo også selv sådan, at jeg gerne selv vil bestemme, hvor jeg skal grine; hvor pointen ligger!«

Revyen som legestue

Det kan man i mange af scenerne selv bestemme, hvor pointen skal ligge, og hvor man skal grine. Det gælder også, når Susanne Billeskov giver den i rollen som hundehvisker - som medskuespiller står hendes hund, Tjalfe.

»Den skulle da med på scenen. Den kan ikke noget som helst. Og det, synes jeg, er skægt.«

Flokken af unge skuespillere priser også den kendte spise sylte - og plæderer samtidig for, at man kan blive fadder for en gris.

»Det er hele det forhold, vi efterhånden har udviklet til dyr. Man kan blive fadder for en hjemløs hund; så hvorfor ikke også for en gris,« spørger Susanne Billeskov, der også kaster sig ud i et dansenummer som fontex-proppet pensionist: »For at kommentere på vores forhold til at blive ældre; og det er blevet et rigtig skægt nummer.«

I det hele taget er denne revy blevet til en form for legestue, et sted, hvor der gror nye ideer. Måske finder vi på noget, vi kan udvikle videre,« slutter Susanne Billeskov.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.