En nål i en høstak

De er psykisk syge og lever i byens parallelverden, hvor de passer sig selv, indtil de dør eller bliver indlagt. Journalist Jamilla Sophie Alvi forsøger opspore en ældre mand ved navn Kaare for at finde ud af, hvorfor han er blevet én af gadens originaler i Holmbladsgadekvarteret på Amager. I årevis har han været en fast del af gaden, men nu er han forsvundet fra gadebilledet.

Navn: Kaare. Ca. 70 år. Lugter lidt om sommeren. Armytøj. Kan fare op, når nogen irriterer ham, men ellers rar. Halvt jøde - halvt nordmand. Lettere forvirret nogle gange. Glad for Grønland.

Listen med Kaares kendetegn ligner en blanding af en ekstremt mislykket datingprofil og noget selvopfundet ævl.

»Sidst set sidste sommer - måske ...« bliver tilføjet. Og streget over igen med en irriteret krusedulle. Hvordan finder man en mand, man efter så mange år kender så lidt til?

Jeg stikker listen i lommen. Første stop: Beboerforeningen Kulturcafeen i Holmbladsgade, hvor Kaare gennem årene har saboteret foredrag ved at insistere på at fortælle om sine egne oplevelser i livet.

Ved et af Kulturcafeens borde sidder Skalle-Jørn med en kop kaffe. Han godtager med den største selvfølgelighed, at jeg leder efter Kaare, fordi jeg nu i årevis har talt med ham uden nogen sinde at give mig tid til at høre den livshistorie, han så frygtelig gerne vil fortælle. Skalle-Jørn har sidst set Kaare for et par måneder siden, mener han. Lidt mere konfus end ellers. Lidt mere ildelugtende end ellers. Men ellers frisk nok.

Eftersøgning

I Holmbladsgades absolutte bund ligger Kofoeds Skole, der hjælper skæve eksistenser. Her lover informationsdamen Christina at igangsætte en lille eftersøgning blandt skolens hjemløse. Hun vender tilbage senere på dagen:

»Indtil videre har jeg følgende to ledetråde:

1. Vi har haft en norsk elev, der hedder Kåre Andersen, men han er ikke set herude i år. Han kom vist i vores Tøjdepot. Han var en særling, der gik på gaden.

2. Clue'et med armytøj og skæg fører til Johns Kro på Holmbladsgade - prøv at ringe til dem, der hænger han måske ud«.

Mens regnen falder over København, finder jeg ly hos øldrikkerne i Prags Boulevard. Kvarterløftet har flyttet dem fra den iøjnefaldende plads ved Superbrugsen i Holmbladsgade, hvor grønlænderne tidligere sang deres hjemlands vemodige sange til langt ud på morgenen - eller indtil naboer fik nok og kylede vand efter dem. I dag har øldrikkerne en skurvogn med en lille have til og bænke. De er stadig i kvarteret. Bare placeret uden for synsvidde af det resterende samfund. De seks mænd i skurvognen er slidt op. Deres kroppe, deres stemmer og deres ansigter er slidt op. Det samme gælder den grønlandske kvinde med slimhosten. Som en kontrast sidder en ung blond kvinde i slutningen af 20'erne ved døren. En mand holder en hashbong op til hendes mund. Hendes katteøjne bliver søvnige. Luften er tyk af cigaretrøg og hashtåger.

»Der bliver sgu færre og færre originaler i gaden. Det er byfornyelsen,« siger en af dem.

»Jeg er her da stadig!« protesterer en mand uden fronttænder. Den unge pige fjerner en øjenvippe fra min kind. Hun beder mig puste den fra hendes finger.

»Så kan det være, du finder ham,« siger hun. Jeg puster.

»Jeg tror, han er død,« siger manden, der mener, at byfornyelsen har ødelagt gadelivet. Kaare kom tit i skuret, men sad som regel udenfor. En enspænder, siger de. De kender ikke hans historie.

Men de ved, hvor man skal lede. Turen går til købmanden, som de kalder kiosken på hjørnet af Holmbladsgade og Cumberlandsgade.

Den ejes af 65-årige Ghulam og hans sønner. Jep. De kender Kaare. Jep. Han kom der tit. Jep. De har ikke set ham i et par måneder. De peger hen på Johns Kro. Et stamsted for gamle kendinge fra Koefoeds Skole.

Gennembruddet

På Johns Kro sker gennembruddet. Kromutter kender Kaare og viser vej til de tre mænd bagerst i kroen. Fra deres pladser skuer de hen på et foto af Fabian - en anden af gadens originaler - der hænger på væggen.

»I september eller oktober fik Kaare det dårligt, da han var hos købmanden. Henrik, der hjælper derovre med at gøre rent, fulgte ham op i sin lejlighed i Jenagade - og senere blev han kørt til Amager Hospital, hvor han døde.«

Historien kommer lidt efter lidt fra 64-årige Flemming Møllerskov, den tidligere vicevært i Kaares opgang. Han kender Kaares efternavn. Høiaas. Hans ord trigger hukommelsen hos de andre ved bordet. En fortæller, at B.T. engang bragte et billede af Kaare fra 1. maj med billedteksten "Den sidste bolsjevik".

»Han sagde jo altid, at han var den sidste bolsjevik. Jeg klippede billedet ud og gav det til ham,« fortæller manden, der også kan fortælle, at Kaare var aktivist i Galebevægelsen. En bevægelse fra '79, der forsøgte at sætte en anden dagsorden i psykiatriverdenen og lod sig inspirere af forfatterinden Amalie Skram, der var den første patient, hvis kritik af psykiatrien nåede befolkningen.

»Kaare var sgu klog nok. Han talte syv sprog - engelsk, russisk og hebraisk. Nogle gange var han lidt tåget. Nogle gange har jeg tænkt på, om han bare lod som om, at han var skør,« siger Flemming Møllerskov.

Norske aner

Moderen var fra Norge, og faderen var fra Danmark. Kaare drak elefanter og røg cigarer. Deraf lugten, der blev så voldsom om sommeren, at stamkunderne på Johns Kro krævede, at blæseren blev flyttet fra der, hvor Kaare yndede at sidde.

Hans lejlighed var fuld af kæmpe malerier i store guldrammer. Et maleri gik fra væg til væg. De var så tunge, at de måtte stå på gulvet. Lejlighedens vandlås gik i stykker for få år siden. Først da gik det op for viceværten Jørgen Møllerskov, at Kaare totalt havde mistet overblikket over lejligheden. Da det lykkedes at få døren op, måtte blikkenslageren og Jørgen Møllerskov træde et trin op på alle de reklamer og aviser, der lå i gangen. Fra hans lænestol i stuen og ud i køkkenet, der udelukkende blev brugt som værksted, var der ryddet en lille sti i kaosset.

»Han havde gået på universitetet, tror jeg, men det var lissom, at hans hjerne var knækket over. Jeg har hørt fra andre, at han var ud af fin familie,« siger Jørgen Møllerskov.

I Folkeregisteret viser oplysningerne om Kaares efternavn og adresse, at folkene i Johns Kro har ret. Damen i skranken er fåmælt. Hun kigger væk, da hun rækker papiret frem. »Som svar på deres henvendelse, kan det oplyses, at Kaare Høiaas er død den 27.09.2005,« står der.

Ghulam står uden for kiosken i Holmbladsgade. Han misser med øjnene i solen og hilser. »Hvad fandt du ud af,« spørger kioskejeren, der kom til Tyskland for at læse på universitetet, men endte i Danmark.

Bedrøvet

Det bedrøver ham, at Kaare er død. I 11 år har de to talt sammen over disken, når Kaare hver dag kom for at købe sine blade, fire snickers og fire liter letmælk. Han havde altid lige penge med. 52 kr. Og insisterede altid på at ville betale 52 kr. - selv, når prisen ikke præcis blev 52 kr.

»Han var meget speciel. Han var ikke som de andre, der drikker mange øl. Han læste aviserne og fulgte med. Tit talte vi om, hvad der sker i verden,« siger Ghulam.

Kendte ham ikke

Han hvisker lidt genert, at Kaares hygiejne ikke altid var god. Personlig hygiejne og præsentabelt tøj er ellers afgørende i livet, mener Ghulam, der mindes, hvordan danskerne så ud, da han kom til landet i tresserne.

»Vi havde sat vores hår og bar slips og jakke, nårvi skulle søge job. Jeg husker, hvordan vi kom ind i bussen, der var fuld af danskere i vindjakker med lommer på maven og slidte tasker med madpakker i. Vi gloede lige så meget, som de gjorde,« fortæller han. En stamkunde hilser. Ghulam går i stå. Kort efter tager han tråden op om Kaare.

»Det er tit svært at have en ordentlig samtale med folk, når man står i en kiosk. Man bliver hele tiden afbrudt af kunder,« siger Ghulam og smiler undskyldende.

»Det er egentligt mærkeligt efter alle de år, men jeg kendte ham faktisk ikke.«

Kaare Høiaas er død, viser det sig. Men selv om mange kendte ham og talte med ham, er der ingen, der endnu har kunnet forklare, hvem han egentlig var.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.