Narkobagmand fik otte års fængsel

Ramadan Iljazovski dømt på sin egen tilståelse og slap med en relativt mild dom.

Narkobagmanden Ramadan Iljazovski blev onsdag i Københavns Byret idømt otte års fængsel for handel med adskillige kg heroin.

Den 43-årige tyrkiske statsborger valgte at tilstå alle anklagerne, og det kom ham til gode, idet straffen endte med at blive relativt mild.

Han valgte da også at modtage dommen og blev straks ført til afsoning - i håndjern.

I 1989 flygtede han nemlig fra Køge Arrest forud for en nævningesag, hvor han også var anklaget for omfattende handel med heroin. Året efter blev Iljazovski idømt 10 års fængsel, også dengang valgte han at samarbejde med anklagemyndigheden.

Han blev løsladt i 1994, men har siden i perioder siddet fængslet i Tyrkiet og Bulgarien, hvorfra han sidste år blev udleveret til Danmark.

Det kom ham også til gode, at hans seneste forbrydelser blev begået tilbage i 1999 og 2002.

Noget usædvanligt roste forsvareren, Finn Holm-Jørgensen, anklageren for at plædere for den relativt milde straf. Ved et nævningeting havde Ramadan Iljazovski i teorien risikeret op til 16 års fængsel. I stedet kunne retsmødet overstås på godt en time.

Dårlige smuglere

En lang række personer er dømt i sagerne, hvor Iljazovski fra Antalya i det sydlige Tyrkiet agerede bagmand via telefonen. Hver gang gik det dog galt set med smuglernes øjne.

En kurer blev taget i Gedser med to kg heroin.

Den polske leverandør var sur, og Iljazovski måtte med hjælp fra venner i Danmark godtgøre, at der var tale om en reel anholdelse og ikke et forsøg på at slippe for betaling.

En anden smugler med to kg heroin fra Tyrkiet blev skygget fra lufthavnen i Kastrup til Københavns Hovedbanegård, hvor stoffet skulle overdrages. I stedet blev han anholdt.

Tredje gang formidlede Iljazovski, at en nevø overtog endnu to kg heroin - af dårlig kvalitet. Nevøen skyllede stoffet ud i toilettet, men er siden idømt seks års fængsel.

Fjerde gang var i 2002, da en kurer kom til Tyrkiet for at hente tre kg, men køberen i Danmark kunne ikke betale, og handelen gik i vasken.

»Ingen betaling, ingen jakker,« sagde Iljazovski i telefonen. »Jakker« betød kg, forklarede han dommer Susanne Skotte Wied.

»Jeg erkender,« sagde han for hver af de fire sigtelser.

Ros til anklageren

Anklager Lone Christensen sagde, at hun og statsadvokaten fandt det »forsvarligt at begrænse strafpåstanden« til otte års fængsel.

»Han har selv valgt at erkende sig skyldig, forholdene er begået for mange år siden, og han har siddet varetægtsfængslet i udlandet under belastende forhold og dertil trekvart år her i Danmark,« sagde hun.

»Jeg må komplimentere anklageren,« sagde forsvarer Finn Holm-Jørgensen.

Dommeren brugte ikke lang tid på at nå frem til sin konklusion på otte års fængsel:

»Antallet af kilo kunne godt have ført til en højere straf,« sagde Susanne Skotte Wied.

Ramadan Iljazovski er to gange tidligere idømt udvisning for bestandig. Han virkede ikke tynget af sin seneste dom. Det skulle bare overstås. /ritzau/

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.