Christiania håber på fond efter salg af Ballonparken

Ballonparken på Artillerivej har fået lov til at overgå til egen fond. Christiania vil gerne gøre det samme.

Siden 1970'erne har beboerne i Ballonparken på Amager nydt det frie liv og en lav husleje. Og går det som forventet, får de lov til at fortsætte.

Salget af Ballonparken til egen fond er så godt som på plads, men forudsætter stadig en endelig godkendelse fra Folketingets finansudvalg.

»Finansministeren har allerede indstillet beslutningen til udvalget, så resten skulle være formaliteter,« siger advokat for Ballonparken Knud Foldschack.

»Ballonparken er et eksempel på, at det kan lade sig gøre. At man kan have en alternativ bebyggelse og et socialt eksperiment med lav husleje, der kan lovliggøres,« siger Knud Foldschack.

Når Ballonparken overgår til egen fond, vil det betyde en fortsat lav husleje for alle beboerne og ingen mulighed for at akkumulere sin private formue.

»Man kan sige, at det har været et legaliseret Christiania i mere end 25 år, og nu har de endda fået lov til at tage skridtet videre,« siger Knud Foldschack.

Når Ballonparken sælges til fonden, vil der aldrig komme værdistigninger. Den lave husleje på omkring 2.000 kr. om måneden er sikret, og lokalplanen fastsætter, at der vil blive ved med at være kollegium på området.

»Ballonparken vil blive lovliggjort nænsomt. Der vil stadig være en meget stor udstrækning af selvforvaltning af bl.a. fællesbad og fællesrum. Det er Ballonparkens fond, der bestemmer alt vedrørende husleje osv., mens alt det, der kan diskuteres, såsom infrastrukturen, vedligeholdelsesstandarder og renovation, kan beboerne selv træffe beslutninger om,« siger advokat Knud Foldschack.

Styrelse afviser

Som advokat for flere alternative boligområder i København, der er under omstrukturering, bl.a. Nokken, Christiania og Ballonparken, er det interessant for Knud Foldschack at se forløbene ved siden af hinanden.

»Ballonparken viser, at det er muligt at leve i alternative boformer i København,« siger han.

Hos Slots- og Ejendomsstyrelsen afviser man, at der er sammenhæng mellem de to boformer.

»Der er ingen sammenhæng i forhold til Ballonparken og Christiania. Det er to meget forskellige byggerier og to meget forskellige typer beboere. Og det juridiske grundlag er meget forskelligt,« siger Kristian Lyk-Jensen, udviklingschef hos Slots- og Ejendomsstyrelsen.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.