Kyststrækninger indlemmes ulovligt af private

Villaejerne langs kysterne i landets rigmandskvarterer er i stigende grad ved at indlemme de offentlige områder til deres private haver. Der ses stort på, at loven giver alle ret til en gåtur langs vandet.

Naturbeskyttelsesloven er usædvanlig klar. Alle har med få undtagelser ret til at færdes langs den danske kyststrækning.

En ret, som de fleste imidlertid kan kigge i vejviseren efter, hvilket en prøvetur foretaget af KØBENHAVN i går i Nordsjælland med al tydelighed viser. At følge vandet langs velhaverkvartererne fra de nordkøbenhavnske forstæder til Helsingør er reelt umuligt. Badebroer, speedbådshejsepladser, betonmure, hegn og afspærringer med "Ingen adgang"-skilte gør det på skift til en både blandet og farlig tur.

Insisterer man på at gennemføre, skal der både soppes dybt og bestiges sten og rustne jernhegn.

»Folk skider højt og flot på loven og reglerne om fri adgang til kystlinjen, for at sige det med et grimt ord,« siger Sten Moeslund, landskabchef i Frederiksborg Amt, hvorunder opsynet med en stor del af Nordsjællands kystlinje hører.

Frederiksborg Amt har intensiveret indsatsen og arbejder på udstedelsen af påbud i en lang række sager som omtalt i KØBENHAVN i går.

»Der er for tiden udstedt 25 påbud om lovliggørelse alene i Helsingør Kommune. Der bliver overhovedet ikke taget hensyn til, om de ulovlige byggerier er store, dyre, flotte eller gamle. Loven er klokkeklar,« forklarer han.

Følges ordren om at fjerne de ulovlige anlæg langs strandene ikke, sendes sagen videre til politiet.

Sten Moeslund oplyser, at der i 2001 blev foretaget præcise opmålinger af kystlinjen, hvorefter markeringerne blev tinglyst og husejerne underrettet. Ingen kan ifølge landskabschefen sige sig fri for at have kendskab til reglerne.

Også miljøminister Connie Hedegaard (K) har for nylig sagt, at der skal skrides ind med større effektivitet mod de ulovlige inddragelser af kystlinjen. Det er i dag ikke sket.

Strækningen Snekkersten-Espergærde er et eksempel på de seneste års bygge-boom. Nye huse og fornemme tilbygninger er skudt op, samtidig med at forstørrede bade- og bådebroer har fået hejsesystemer til speedbåde i luksusklassen.

»Alt sammen fuldstændig ulovligt. Der skal være uhindret adgang langs vandkanten for publikum. Det er der ikke, og desværre har amtet mere eller mindre givet op. Det er kun glædeligt at høre, at man nu vil tage fat på problemet. Jeg vil dog gerne se det ske, før jeg tror på det,« siger Ebbe Kanneworff, lokalformand i Helsingør for Danmarks Naturfredningsforening.

Ved Strandvejen 99 bliver passage for alvor svær. I forvejen har det været nødvendigt at gå i vand til knæene for at komme rundt om høfter og massive betonmure. To skilte med "Privat badestrand" og "Ophold forbudt" byder strandgængeren velkommen.

Generelt er hejsesystemer til speedbåde af alle typer på bådebroer ulovligt. Både skal trækkes op i folks haver, oplyser Michael Skov, fungerende chef i Farvandsvæsenet.

»Det er kommet så vidt pga. myndighedernes laden stå til med at kræve loven overholdt. På strækningen Helsingør-Snekkersten har folk reelt udvidet deres huse med terrasser ud over vandet, så der ikke længere er en strand overhovedet,« siger lokalformand Ebbe Kanneworff fra Naturfredningsforening Danmarks.

»Da vi forsøgte at få vished over, hvor meget der var bygget på grundene, og hvad der var givet tilladelse til, blev vi overfuset af ejerne. De var rasende og krævede, at vi blandede os udenom,« fortæller han.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.