Praktisk gris med visioner

Nanna Sørensen kalder sig Kulturhavns praktiske gris og overlader al æren til byens foreninger. For det er deres festival.

Nanna Sørensen kalder sig selv for "en praktisk gris". Problemer eksisterer ikke i hendes begrebsverden. Der hedder de udfordringer og opgaver, og hun elsker begge dele. Det er en god og nærmest livsnødvendig egenskab for den, der skal få den årlige Kulturhavn, der er det københavnske foreningslivs gigantiske festuge, til at fungere.

Fra den 4. til den 6. august præsenterer omkring 85 foreninger og 1.300 frivillige sig selv for op mod 100.000 gæster. Det hele foregår på et ret begrænset areal af den store Københavns Havn, og rammerne har allerede strammet længe.

Foreningsliv

Kulturhavn startede i 2001 og byggede på en idé om, at foreningslivet i København skulle gøres synligt. Medlemstallet i foreningerne var dalende, det var de over hele landet, men især i hovedstaden.

Den første festival varede i ti dage, havde 33 aktiviteter og 25.000 besøgende.

Næste år var besøgstallet oppe på 44.000 og 66 aktiviteter, til gengæld var festivalen begrænset til fire dage. Året efter igen voksede besøgstallet til 75.000, og siden har det ligget på omkring 100.000, men da havde man også fået Nanna Sørensen som leder af sekretariatet.

Selvom Nanna Sørensen energisk afviser, at det er på grund af hende, at udviklingen er gået så hurtigt, for »... det er jo ikke mig, der skaber Kulturhavn, det er alle dem, der er med, ...«, så slipper hun ikke for et vist ansvar og tilhørende roser.

System i virvar

Hendes hjerte banker for den oprindelige idé med at gøre foreningslivet synligt, og hendes baggrund giver hende et godt udgangspunkt som den, der kan sætte et virvar i system.

»I provinsen ved man, hvor idrætsforeninger eller kulturforeninger holder til. I København var folk for seks år siden lidt i vildrede med, hvor man skulle henvende sig, hvis man havde lyst til at ro i kajak, spille teater, dyrke idræt eller hvad som helst, og derfor ville Københavns Kommune gøre noget for at synliggøre foreningslivet. Man fik ideen at samle byens foreninger og sammen lave en festival. Man lavede en festival over ti dage, og det var meget på foreningernes præmisser. De havde mange opgaver. Foreningerne havde selvfølgelig svært ved at engagere sig nok i festivalen, for de frivillige, der i forvejen bruger al deres tid i foreningsarbejdet, har rigeligt at gøre i det daglige. Og det kræver en stor indsats at koordinere en festival med 1300 deltagere, så efter det første år, hvor alt havde været meget løst, og man havde lavet et program, der ikke hang sammen, fandt man ud af, at det ville være en god idé at ansætte en, der havde større erfaring med at få store arrangementer til at fungere.«

Evnerne afprøves

Evnerne afprøvede Nanna Sørensen som projektchef for Head & Event på Europæisk Melodi Grandprix, hvor hun var ansvarlig for alle de officielt delegerede, der kom til Danmark i forbindelse med Melodi Grandprix i 2001.

»Der var 2000 mennesker, alle kunstnerne og deres stab på 25, og så de 800 pressefolk. De var mit ansvar, fra de satte deres ben i Danmark, og til de forlod landet, og det var alt fra bustransporter, hoteller og til arrangementer som f.eks. sightseeing og receptioner. Det lavede jeg i samarbejde med Københavns Kommune og Wonderful Copenhagen. Men det var jo en tidsbegrænset ansættelse, så da Københavns Kommune søgte en projektleder til havnefestivalen, søgte jeg og fik jobbet.«

God baggrund

»Jeg er født og opvokset nede på Christmas Møllers Plads tæt på Islands Brygge, og Københavns Havn har jo nærmest været min baggård hele mit liv. Jeg er storesøster til tre, hvoraf de to er efternølere, og jeg tror, at der er noget over storesøstre, de er vant til at tage ansvar, man skal være den fornuftige, den der skal styre flokken. Desuden har jeg en baggrund i rejsebranchen, og tilsammen giver det mig en rigtig god ballast for mit nuværende job. At jeg havnede både der og her ved tilfældigheder, viser måske blot, at man skal være åben over for de muligheder, der byder sig.«

Og godt at Nanna Sørensen var åben og opmærksom, da hun så annoncen.

Festivalen 2005 vil blive husket som det år, hvor man opførte Den lille Havfrue på den nye havnescene. Der var udsolgte forestillinger hver aften, og til trods for regn og dårligt vejr var man alligevel heldig. Vejrguderne lyttede til bønnerne, og regnen faldt imellem forestillingerne og ikke under.

I år er der ingen forestilling, og det præger programmet, selvom der er 85 aktiviteter. Det ærgrer også Nanna Sørensen, men kun en smule, for betingelserne var sådan, at det ikke kunne lade sig gøre. Med en bevilling 1. januar 2006 kunne man ikke nå at lave en forestilling.

Rammerne strammer

»Vi arbejder med amatører, der skal hive tiden ud af en i forvejen fyldt kalender. Vi kan ikke arbejde så koncentreret, som et professionelt team kan gøre. Desuden var jeg umiddelbart glad for at kunne koncentrere mig om Kulturhavn, der er vores platform. Sidste år fik vi så Havfruen som den megastore begivenhed, som trak nyt publikum til, men det er vigtigt, at jeg også har hånd om stadig at udvikle Kulturhavn. Derfor har vi i år udvidet pladsen, så vi tager Nokken med, så vi bevæger os uden for det afgrænsede område.«

Drømmen er også at bevæge sig udenfor det afgrænsede område, når det gælder selve Kulturhavns indhold. Nanna Sørensen drømmer om at udvide i alle retninger.

»På sigt kunne jeg godt tænke mig, at vi havde en havnefest med en masse underting, hvor jeg er den, der laver de overordnede rammer, og får det hele til at hænge sammen i et stort program. Jeg ved, at der er interesse for det, men det kræver jo nogle penge. Jeg har nogle vilde planer, der indbefatter både den sydlige havn og området omkring Operaen. Tænk om man kunne lave noget folkeligt omkring det nye skuespilhus. Den Sorte Diamant, hvor vi var sidste år med Havnescenen, var meget begejstrede for arrangementet, for det var med til at trække publikum derned, som aldrig før havde været ved Den Sorte Diamant. Tænk på Langelinie, der ligger som en lang død pølse. Hvis jeg på en eller anden måde kunne sige, at vi ville udvide et havnefestsekretariat, så kunne Den Sorte Diamant byde ind, så kunne Operaen byde ind, så kunne Skuespilhuset byde ind, måske butikkerne ude på Langelinje ville gå sammen om noget, eller Københavns Havn og nogle af alle de bygherrer, der ligger syd på. Mulighederne er uendelige. Men lige nu er det en foreningsfestival, hvor vi er nødt til at bevare konceptet omkring Kulturhavn. Men jeg vil meget gerne være med til at udvide konceptet, blot vi bevarer det folkelige fundament.

Vi vil meget gerne inddrage meget mere af havnen, for i øjeblikket er vores store problem mangel på plads. Der kan ikke være mere. Der er stuvende fuldt.«

Europæisk succes

Der har vist sig interesse og opbakning for, at Kulturhavn bør udvides. Men de har ingen penge. Ressourcer har man heller ikke. I øjeblikket består Kuturhavns sekretariat af Nanna Sørensen og Franka Abrahamsen, der har været med Nanna fra starten, men nu skal videre, og instruktøren af Den Lille Havfrue, Per Sohl, der er i gang med at forberede næste års forestilling. Den vil få noget at leve op til, for Den Lille Havfrue blev noget nær en verdenssucces.

»Ja tænk, i H.C. Andersen året var det klip fra vores premiere, der via EBU (European Broadcasting Union) blev sendt ud til hele Europa. En måling viste, at det blev set af 22 mio. tv-seere! Det var så dejligt at kunne fortælle alle de mennesker, der havde stået på en skole på det yderste Bispebjerg og øvet og arbejdet i deres fritid for at få det hele på benene, at vi var en succes, at vore anstrengelser lykkedes over al forventning. Det var en appelsin i turbanen.«

Nanna Sørensens øjne lyser i varm begejstring, og man tror hende, når hun siger: »... vi prøver bare at være rene i vores hjerter, vi har ingen skumle hensigter. Der er ikke noget økonomi i det - eller, jo, det er der, men der er ingen egenprofit. Vi vil bare gøre det hele så godt som muligt.«

Den 4. august vil det vise sig, om publikum belønner det store arbejde som foreningerne og sekretariatet har lagt i Kulturhavn.

Ordene lyder stadig: »Det er jo ikke mig, der skaber Kulturhavn, det er alle dem, der er med.«

Men uden en til at holde i trådene og til at være praktisk gris, så går det ikke.

Og den altmuligperson er Nanna Sørensen.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.