Hvid due stækkede DSB

En due på flugt fra regnen og sort uheld lammede mandag formiddag tognettet i og omkring København.

Egentlig burde det slet ikke kunne lade sig gøre. Alligevel lykkedes det for en hvid due at forcere diverse forhindringer og slentre ad kørebaneledningen på Høje Tåstrup Station helt derind, hvor det ikke var sjovt længere.

Under en bro ramlede den hovedet mod en mur af 25.000 volt vekselstrøm, og det slipper man altså ikke levende fra, når man er due. Klokken lidt over otte kunne Banedanmark erklære duen for død og samtidig konstatere, at det lille kræ havde revet en køreledning over og forårsaget forsinkelser for mange passagerer både til og fra København.

»Den skabte forbindelse mellem køretråden og nogle metaldele oven over, og på den måde lavede den en kortslutning, så køretråden knækkede. Den er formentlig søgt i ly for regnen, og så har den basket på en måde, så den har rørt ved flere dele på en gang,« siger Eigil Sabroe, som er teknisk direktør i Banedanmark.

Det er sket før

»Vi har set det før, selv om det er meget usædvanligt. Og vi har gjort meget for at forhindre duer i at komme ind, men det har altså været muligt alligevel.«

Duedøden skulle vise sig bare at være et enkelt tilfælde af sort uheld mandag formiddag.

Kort efter kørte et tog en køreledning ned på Københavns Hovedbanegård, og næsten samtidig skete det samme på Godsbanegården lige ved siden af.

Problemerne gav masser af forsinkelser, ligesom DSB aflyste alle afgange hele mandag mellem Københavns Lufthavn og Nivå. I stedet kørte Kystbanen med 20 minutters interval med stop på samtlige stationer. Trods problemerne regner Banedanmark med, at alle tog kører efter planen tirsdag morgen.

»Vi har fuldt styr på de ting, som vi har været udsat for i dag. I morgen håber vi så, at uheldene udebliver,« siger han.

DSBs sorte mandag

DSB måtte mandagen igennem slås med forsinkede tog og frustrerede passagerer.

»Det har været en barsk dag, fordi der er kommet fem-seks ting væltende oven i hinanden. Køreledningerne har kun været én af tingene. Men vi har også haft en selvmorder ved Holbæk Station, som blokerede for trafikken, til der var ryddet op. Vi har haft strømproblemer i Storkøbenhavn, og vi har selv haft et tog med nedbrud i tunnelen ved Storebælt,« siger Erik Christensen, som er trafikchef i DSB.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.